Arkitektpraktikant til Bjarke Ingels Group - Aarhus School of Architecture Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Arkitektpraktikant til Bjarke Ingels Group

Arkitektpraktikant til Bjarke Ingels Group

Published 16.09.2025

På vores kontor i København er vi altid på udkig efter talentfulde og motiverede danske arkitektstuderende, som er ivrige efter at lære og udvikle deres færdigheder. Som praktikant hos BIG vil du opleve et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø i et internationalt kreativt fællesskab. Du vil arbejde sammen med, og lære af, nogle af de bedste arkitekter i verden og deltage i spændende projekter, sociale arrangementer, kurser og meget mere.

Du vil få din daglige gang på vores nye selv-tegnede hovedkontor i København sammen med 300 kolleger, men som Architectural Intern bliver du en del af et lille projekt team og kommer til at arbejde på projekter af varierende type, størrelse og lokation. Praktikken vil hjælpe dig med at udvikle og forbedre dine design-, kommunikations-, tekniske og konceptuelle færdigheder, samtidigt med at du bidrager til udviklingen af de projekter du bliver en del af. Hos BIG har du store udviklingsmuligheder – over en tredjedel af vores nuværende arkitektmedarbejdere startede med at arbejde her som praktikanter.

Til dagligt vil du arbejde i programmerne Rhino eller Revit og Adobe Suite og det forventes at du i forvejen har gode færdigheder i disse programmer. Du vil hjælpe til med produktionen og udviklingen af design forslag, producere diagrammer, tegninger, virtuelle og fysiske modeller og visualiseringer til projekterne du arbejder på. I løbet af din praktikperiode vil du blive udsat for mere og mere selvstændigt arbejde, løse tekniske- og designmæssige udfordringer og være med til at tage beslutninger angående det endelige design af det projekt du arbejder på. Du vil lære om produkter, materialer og byggemetoder i EU og globalt og du vil observere og til tider deltage i møder med ledelse, projektinteressenter, lokale myndigheder, godkendelsesinstanser og underrådgivere.

Hos BIG er man som praktikant aktivt deltagende i designprocessen, skitserer og udvikler ideer på lige fod med mere erfarne medarbejdere. Vi prioriterer vores praktikanter højt og sørger for en bred fordeling af opgaver. På kontoret lægger vi vægt på sammenhold og opmuntrer til at alle ansatte føler ejerskab over den arkitektur der bliver skabt.

Lad os sammen give form til fremtiden!

Read more

WE GOT THIS FOR YOU

SEE OUR OTHER JOB OFFERS

Arkitektpraktikant til Bjarke Ingels Group

På vores kontor i København er vi altid på udkig efter talentfulde…

Praktikplads udstillingsdesign

Moesgaards Udstillingstegnestue søger praktikant Moesgaards…

Architect Interns (students), Copenhagen V

Do you want to be part of a dedicated architectural firm with…

Arkitektpraktikanter, København V

Har du lyst til at blive en del af et dedikeret arkitektfirma…

Architect Interns (students), Horsens

Do you want to be part of a dedicated architectural firm with…

Arkitektpraktikanter, Horsens

Har du lyst til at blive en del af et dedikeret arkitektfirma…

Arkitektpraktikant - forår 2026

/Gjørtz/Andersen/Arkitekter søger praktikanter til vores tegnestuer…

Praktik hos Grandville – BYplanlægning, BYproces OG BYstrategi

Vil du være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab,…
...