https://aarch.dk/wp-content/uploads/2026/08/POST-scaled.png
2560
2048
Signe Janderup
https://s3-eu-central-1.amazonaws.com/aarchdk/wp-content/uploads/2019/02/03164631/aarch-logo-dark.svg
Signe Janderup2026-08-07 12:51:482026-08-07 12:51:48Studentermedhjælper til sociale medier og grafisk arbejde- HOME
- /
- OPEN CALL: Milens vækstlag – kunst og arkitektur til naturområdet Milen
Er du en del af det kreative vækstlag? Og har du lyst til at skabe et værk, der forener fællesskab og landskab? Så søg om støtte til at realisere dit stedsspecifikke værk i området Milen nær Roskilde. Ansøgningsfrist er d. 26. august 2026.
Er du nyetableret kunstner, arkitekt eller arbejder du i spændingsfeltet mellem landskab, form og fællesskab? Så har du nu mulighed for at skabe et værk i naturområdet Milen i Roskilde.
Milens vækstlag er et open call til nye stemmer og praksisser, der vil skabe stedsspecifikke kunstværker og mindre arkitektoniske installationer.
Med Milens Vækstlag ønsker vi at invitere eksperimenterende og legende værker ind i et omskifteligt og kontrastfyldt landskab, der i årets løb rummer mange forskellige besøgende – fra intensiv brug under Roskilde Festival til hverdagsbrug for det lokale nærområde resten af året.
Vi leder efter projekter, der:
Tager afsæt i et landskab, der er i forandring og som rummer mange forskellige gæster året rundt.
Understøtter nysgerrighed, leg og brug af området.
Har tilgængelighed for øje og skaber værdi for fællesskabet.
Er tænkt med holdbarhed og lang levetid – minimum 1 år.
Vi forventer at projekterne realiseres i forbindelse med Roskilde Festival 2027, og udstillingsperioden vil variere alt efter projektets behov.
Deadline for ansøgninger er onsdag d. 26. august 2026
Du finder kriterierne for ansøgning nederst på denne side.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!






