Viborg Kommune søger arkitektpraktikant i foråret 2025 med fokus på kulturarv - Aarhus School of Architecture Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Viborg Kommune søger arkitektpraktikant i foråret 2025 med fokus på kulturarv

Viborg Kommune søger arkitektpraktikant i foråret 2025 med fokus på kulturarv

Published 27.06.2024

• Er du interesseret i den levende kulturarv?
• Tænker du at udvikling og bevaring går hånd i hånd?
• Så er et ophold som praktikant i Viborg Kommune måske noget for dig?
• I Viborg Kommune søger vi en praktikant til foråret 2025 i en periode på 5 måneder.

Din hovedopgave vil blive at gennemgå og vurdere bevaringsværdige bygninger rundt i Viborg Kommune ud fra SAVE-metoden. Efterfølgende skal bygningerne registreres i Slots- og Kulturstyrelsens fbb-register.
Registreringen tager blandt andet udgangspunkt i en SAK-rapport (Screening af Kulturmiljøer) som Arkitektskolen Aarhus tidligere har gennemført for Viborg Kommune, samt i Planstrategi 2040 for Viborg Kommune som bl.a. har fokus på kulturarv, arkitektur og landskab.

Som praktikant bliver du tilknyttet en tværfaglig ”Arkitekturgruppe” i Viborg Kommune. Gruppen giver faglige inputs og vurdering af byggeprojekter, renoveringer mv. af blandt andet bevaringsværdige bygninger.
Du vil derfor også få opgaver som knytter sig hertil.

Endelig kan du gennem dit praktikophold få opgaver og generelt indblik i, hvordan vi løser opgaverne i kommunalt regi.

Sammen vil vi aftale dit ophold og dine opgaver, så du får den erfaring, som du ønsker og som passer til dine mål.

Vi forventer, at du er engageret, nysgerrig og har lyst til at indgå i et tværgående samarbejde. Vores mål er, at du under dit praktikophold hos os oplever et trygt læringsrum, hvor du både dygtiggør dig og bliver rustet til arbejdet med vores fælles kulturarv – det være sig på en offentlig arbejdsplads eller en privat tegnestue.

Da registreringen af vores bevaringsværdige bygninger vil omfatte en del kørsel (kommunen stiller bil til rådighed) forventer vi, at du har kørekort.

Du bliver en del af Viborg Kommunes to afdelinger Byplan og Strategi & Udvikling – både fagligt og socialt, hvor du får mulighed for at deltage i møder og oplæg, men du vil også blive inviteret med til sociale arrangementer, som kan variere fra fælles madlavning til en afdelingstur til aktuelle projekter.

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning til Byplan på plan@viborg.dk.

Du er også velkommen til at kontakte os og høre mere. Ring til Maja Bach Lembcke på tlf. 87 87 86 21 eller til Jørgen Tryk Hansen på tlf. 87 87 86 25.

Read more

WE GOT THIS FOR YOU

SEE OUR OTHER JOB OFFERS

Business Internship

Are you passionate about business, organization, and innovation? Do…

Nationalmuseets Forskningscenter for Sociale Bymodeller søger praktikanter

Vil du i praktik på Nationalmuseet i foråret 2026? Nationalmuseets…
BARK Logo

PRAKTIK I BARK – VIL DU VÆRE MED TIL AT UDVIKLE KULTURBYGGERIER, BYER OG LANDDISTRIKTER?

Er du nysgerrig på at bruge data, analyse og strategisk tænkning…

aac Design Residency Workshop 2026 – Applications Now Open

What: 3.5 weeks of intensive work with young students from all…

LINK Arkitektur søger praktikanter til forår 2026

LINK Arkitektur søger praktikanter til vores tegnestuer i Aarhus…

Sweco Architects søger praktikanter

Er du klar til at blive en del af Sweco Architects som praktikant? Hos…

Praktikant til foråret 2026 søges af designbureau med speciale i udstillings- og oplevelsesdesign

Praktikant til foråret 2026 søges af designbureau med speciale…
Praktik hos STED - By og landskab Forår 2026

Praktik hos STED - By og landskab Forår 2026

ER DU VORES NYE PRAKTIKANT? Sted - By og landskab søger en…
...