Det blå atlas - postkort til fremtiden

14jan(jan 14)15:0028feb(feb 28)15:00Ekstern kalenderDet blå atlas - postkort til fremtiden(january 14) 15:00 - (february 28) 15:00 Biblioteket, Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads 7, 8000 AarhusTYPE OF ACTIVITYEkstern kalender,Event,Exhibition

Blå Atlas

Event Details

Den 16. januar er det 660 år siden, Vadehavsområdet i 1362 oplevede en stormflod, der nu kaldes Den Første Store Manddrukning. Her forsvandt bl.a. byen Rungholt. Den anden Store Manddrukning i Vadehavet fandt sted under en stormflod i oktober 1634.

Udstillingen Det Blå Atlas adresserer den større skala i form af en række blå Danmarkskort med fokus på kystbyer og deres relation til havet og indlandet; hav-by-land relationen. Kortene er en undersøgelse af, hvordan vi kan se Danmarks terræn, både over og under havet sammen med kystbyer og indland og skal betragtes som et bidrag til eksisterende, tematiserede Danmarkskort.

Anden del af udstillingen, Postkort til fremtiden, zoomer derimod ind på udsnit af kystbyer i forskellige stormflodsregioner med forskellige landskabelige karakteristika og forskellige bebyggelsesmønstre og ejerskab (matrikler) nær kysten. Postkortene er en hilsen til fremtiden om, at vi har stor viden i vores samtid – spørgsmålet er, hvordan vi får sat den i spil?

Det Lille Blå Atlas og Postkort til Fremtiden indgår i Arkitektskolen Aarhus’ forskningsprojekt Kystbyers løsningsmuligheder over tid, som er en del af et tværgående forskningsprojekt mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU) samt Arkitektskolen Aarhus (AAA): Danske byers tilpasning til havvandsstigning – nye løsningsrum. Det samlede forskningsprojekt er støttet af Realdania.

Der skal lyde en tak til Netværket Byerne og det stigende havvand for støtte til udstillingen.

Time

January 14 (Friday) 15:00 - February 28 (Monday) 15:00