FORSKNINGSLABORATORIER

Forskningslaboratoriet arbejder med transformationsprocesser i alle skalatrin ved at afsøge dets betydning, historie og relevans samt dets
potentialer for den fremtidige udvikling af samfundet. Transformation er et specifikt fagbegreb inden for arkitekturen, men på et overordnet plan dækker det også over de forandringsprocesser vores samfund til stadighed undergår. For os handler transformation om at holde sig
lyttende til samfundsforandringerne, for at kunne fokusere vores forskning på robuste, langtidsvirkende og bæredygtige løsninger. Eksempler er vores forskning i bæredygtig byrumstransformation, værdifulde kulturmiljøer og et stærkt fokus på de ressource- og miljømæssige fordele ved bevaring og genanvendelse, frem for nedrivning og nybyggeri.

Laboratoriet integrerer forskning, der beskæftiger sig med spørgsmålet om transformation inden for arkitektur i såvel teori som praksis.
Forskningsfeltet forstås som en kultur, der har udviklet sig kontinuerligt gennem historien, og forskningen søger at skabe viden og strategier for, hvordan en forståelse og brug af denne kultur kan bruges til at skabe fremtidens arkitektur.

Forskningen spænder bredt i skala fra strategi til enkelt bygning og gennem makro-, meso- og mikroniveau. Forskning om landskaber, urbaniseringsprocesser og bebyggede strukturer forbindes med kulturarv i form af eksisterende bygninger, anlæg og kulturmiljøer til småskala interventioner og menneskers praksis i det byggede miljø.

Forskningsfeltet omfatter internationale og regionale netværk med fagfelter indenfor landskab, byudvikling, planlægning, byrum, kulturarv og bygninger, der indeholder såvel materielle som immaterielle aspekter og tankesæt. Det sker i en erkendelse af, at vores miljø og bygningskultur løbende gennemgår en transformation, og vi arbejder for, at det i nutiden sker under et særligt fokus på bæredygtighed og grøn omstilling – det være sig både miljømæssigt, socialt, økonomisk og æstetisk.

Forskningen i laboratoriet søger at forbinde sig til andre discipliner og være baseret på et bredt spektrum af metodiske tilgange og inkluderer både teoretiske akademiske tilgange, empirisk forskning baseret på arkitektoniske metoder såvel som praksisformer, udviklingsarbejde og research-by-design.

Professor Tom Nielsen fungerer som koordinator i Forskningslab 1.

I Forskningslaboratorium 2 er visionen, at integrere teori og praksis ved at fokusere på forskning inden for, såvel som på tværs af, områderne arkitektonisk teknik, bygningskultur og bosætning.

Arkitektonisk teknik skal forstås i lyset af det oprindelige begreb ‘tekne’, som knytter sig tæt til kunstens, poetikkens og tektonikkens verden – og derfor naturligt også til området ‘arki-tektoniske’ anliggender.

Bygningskultur skal forstås som den teknologiske praksis, der anvendes til bygning og montage, såvel som arkitekturens mangfoldige sociale, politiske, filosofiske og repræsentationelle begreber i et historisk og nutidigt perspektiv.

Bosætning skal forstås som arkitekturens relation til, hvordan og under hvilke forhold vi lever – både som individer og som del af et fællesskab. Begrebet skal forstås bredt, så det omfatter sociale, antropologiske og filosofiske aspekter af det at leve og bo sammen.

Disse tre forskningsfelter forbindes af tværfaglige og interdisciplinære forskningsgrupper, som har et fælles behov for, at arbejde hen imod en bæredygtig byggepraksis og kritiske refleksioner over fremtidens samfundsmæssige udviklingsretninger.

Til dette formål bedriver laboratoriet forskning inden for arkitekturens materialer, bygningskulturer og teknologier, i spændet fra originale håndværkstraditioner over nutidige fremstillingsmetoder til fremtidens fremspirende fremstillingsmetoder. Laboratoriet engagerer sig aktivt i skolens værksteder, udnytter praksis- og materialebaseret forskning, og skaber veje som fører til kunstneriske, spekulative og anvendte innovationer gennem hands-on arbejde, eksperimenter og repræsentationer i fuld skala.

Laboratoriet udfører forskning inden for historie og teori i form af skriftlige, kritiske undersøgelser, såvel som gennem praksisbaseret forskning og eksperimentelle former for kunstnerisk udvikling.

Laboratoriet forsker i boligers arkitektur, belyst gennem historiske eksempler og moderne byggeskik, boligtypologier samt spekulationer over fremtiden.

Endelig forsker laboratoriet i det byggede miljøs poetik og tektonik, bredt forstået som byggekunsten, idet teoretiske, teknologiske og kunstneriske kompetencer inkorporeres aktivt. Gennem samarbejder med arkitekturens praksis og beslægtede discipliner inden for kunst, antropologi, filosofi, ingeniørvidenskab og produktion, søger laboratoriet at udfordre visioner og grænser for arkitekturens tanker og ideer.

Gennem samarbejder med arkitekturens praksis og beslægtede discipliner inden for kunst, antropologi, filosofi, ingeniørvidenskab og produktion, søger laboratoriet at udfordre visioner og grænser for arkitekturens tanker og ideer.

Lektor Jonathan Foote fungerer som koordinator i Forskningslab 2.

Forskningslaboratorium 3 Radikal bæredygtig arkitektur søger at forfølge en arkitektur, hvor bæredygtige løsninger udgør kernen (radix) af enhver beslutning, der tages som del af en proces rettet mod at skabe funktionelle og æstetisk rum og former i enhver tænkelig skala og kontekst.

Radikal bæredygtig arkitektur er bevidst om og velovervejet i forhold til de komplekse forhold, som er en del af beslutningstagningen i en designproces. Radikal bæredygtig arkitektur handler på en måde, som er passende i forhold til konteksten og arbejder med løsninger, der er fyldestgørende og som respekterer alle former for liv – såvel som de begrænsede ressourcer, der er til rådighed på vores planet.

Radikal bæredygtig arkitektur brænder for at undersøge og visualisere innovative arkitektoniske tilgange til de samfundsmæssige, klimatiske og miljømæssige udfordringer, vi står over for i forhold til klimakrisen. Vi udforsker skabelsen af rum samt vores rolle (som arkitekter) i denne proces gennem nye fremspirende metoder og værktøjer på forskellige skalatrin – i lokale såvel som globale sammenhænge.

Bæredygtig arkitektur involverer en bredere miljømæssig og socioøkonomisk kontekst, samtidig med at der fokuseres på forskellige behov og menneskers, naturens og ikke-menneskelige aktørers velbefindende med det formål, at sikre social retfærdighed og en mangfoldighed af perspektiver.

Inden for skolens forsknings- og uddannelsesmiljø lægger vi vægt på, at undersøge hvordan tværfaglige tilgange som antropologi, sociologi og psykologi kan fremme nye kvaliteter, berige vores forestillingsevne og bidrage med inspiration til bæredygtig arkitektonisk design.

Vi anerkender desuden betydningen af andre kontekstuelle påvirkninger (som f.eks. politik, historie, kultur, etik, klima/klimaændringer, forurening, økologi, ressourcer, økonomi, teknologi osv.) samt deres evne til, at forny arkitekturens grundlæggende principper i retning af en mere bæredygtig fremtid.

Lektor Thomas Hilberth er koordinator for Forskningslaboratorium 3.