Avancerede overflader

16feb(feb 16)15:0011mar(mar 11)10:00Ekstern kalenderAvancerede overflader(february 16) 15:00 - (march 11) 10:00 Udstillingen, Exners Plads 7TYPE OF ACTIVITYEkstern kalender,Event,Exhibition

Advanced surfaces

Event Details

Udstillingen er resultatet af en uges workshop for skolens førsteårsstuderende.

De studerende har fabrikeret en række konceptuelle arkitektoniske kompositioner. Hver gruppe har udviklet en arkitektonisk idé baseret på avancerede overflader med henblik på 3D-fræsning i gasbetonelementer. De enkelte elementers form, udtryk, overfladeartikulation og overordnet komposition er undersøgt og udviklet.

Hvert år bliver der afholdt en række introduktionskurser til skolens digitale designværktøjer. Kurserne afholdes for førsteårselever, hvor de bliver delt op i grupper og skal samarbejde om at løse opgaver i formgivning.

I år blev hver gruppe bedt om at udvikle en arkitektonisk idé om overfladeskabelse for 3d-fræsning af gasbetonplader. De skulle undersøge de enkelte dele, form, udtryk og overfladeartikulation. Grupperne blev opfordret til at deltage i en kontinuerlig dialog inden forog imellem grupperne og tage instruktioner fra resultaterne af deres første fræsninger.

Der blev ikke lagt nogle restriktioner på typologi eller skabelse af overfladerne, ud over et benspænd på højst 3 fræsede overflader pr. plade.

Workshoppen havde til formål at uddybe de studerendes forståelse af de digitale designværktøjer, der står til rådighed på skolen samtkonceptudvikling og produktion af arkitektoniske objekter i en fast skala.

De værktøjer, der anvendes til pladernes fabrikation, var skolens 6-aksede robotarme via en proprietær Rhino plugin. Dette gav nemadgang til avancerede bearbejdningsteknologier og en hurtig fremstillingsproces.

Time

February 16 (Wednesday) 15:00 - March 11 (Friday) 10:00

Location

Udstillingen

Exners Plads 7