- HOME
- /
- Arkitektpraktikant – Efteråret 2023
Arkitektpraktikant efteråret 2023
Har du lyst til at være en del af et kreativt miljø på en af Danmarks største tegnestuer? Er du idérig og har lyst til, at se dine ideer blive gjort til virklighed? Og er du engageret i miljøet gennem en bæredygtig tilgang til arkitektur? Så er det måske dig vi er på udkig efter!
Hos C.F. Møller Architects er vi altid på udkig efter spirende talenter, og netop nu søger vi praktikanter til vores praktikanthold med opstart i september 2023 på vores danske kontorer i Aalborg, Aarhus og København.
Hvad vi kan tilbyde dig
Som arkitekt praktikant vil du blive en del af vores konkurrenceafdeling, hvor det det handler om at tænke i helheder og få gjort kreative tanker til virkelighed. Du kommer til at indgå i et tværfagligt miljø på en dynamisk arbejdsplads, der tilskynder til innovation, og hvor passion for arkitekturen er drivkraften. Du vil blive integreret i vores projekter fra din allerførste dag og lære, hvad det virkelig betyder at arbejde for en international arkitektvirksomhed.
Vi vil i fællesskab tage ansvar for din læring, og sikrer os at du udvikler sig mest muligt. Du kan i et bredt omfang være med til at tilrettelægge dit forløb, så du kan prøve kræfter med noget af det, du finder mest interessante i praksis.
Du vil på din første dag få tildelt en erfaren arkitekt som mentor, der under praktikforløbet vil guide, vejlede og støtte din udvikling.
Udvid din viden og dine kompetence:
Hos C.F. Møller Architects tror vi på, at vi kan gøre hinanden bedre. Vi gør med stor glæde brug af vores praktikanters kreative inputs, der gør en forskel for vores projekter, og samtidig bestræber vi os på at højne vores praktikanters faglige niveau og kompetencer.
I løbet af praktikperioden vil du som praktikant blive præsenteret for en række temaer i vores såkaldte ’Skills-Workshops’, der handler om alt fra bæredygtighed til BIM. Workshopsne har alle til formål at give dig nogle konkrete redskaber og udvide din faglige viden og færdigheder. Du vil blive undervist af dine kollegaer, der med forskellig ekspertise deler ud af deres faglige erfaringer.
Ligeledes vil det være muligt at gøre brug af vores efteruddannelsesprogram GROW, hvor du helt gratis kan deltage i et bredt udvalg af både faglige og personlige kurser. Når du har gennemført et kursus, får du tildelt et Certifikat, der kan styrke din faglige profil i dit fremtidige arbejdsliv.
Oplev et fællesskab:
Som praktikant starter du sammen med et hold af andre praktikanter. Det skaber et helt særligt sammenhold i praktikanten-gruppen gennem hele praktikperioden. På din intro-dag er der fokus på at give dig en god start på tegnestuen og lære dine medpraktikanter at kende. Dagen afsluttes med en ’Architecture Walk’ rundt i byen, hvor en kollega viser dig et udvalg af projekter C.F. Møller har tegnet.
Derudover vil der i løbet af din praktikperiode være sociale arrangementer i alt fra fredagsbare og personalefester til morgenmad og fælles faglig udvikling.
Om dig:
• Du er arkitektstuderende
• Du har både teoretiske og praktiske kvalifikationer iinden for Rhinoceros og Adobe CC, samt har med fordel kendskab til Grasshopper, Enscape, Vray og Autocad.
• Du er fagligt dygtig og dynamisk og har lyst til at afprøve de værktøjer og kompetencer du har opøvet gennem din uddannelse
• Du er selvstændig, men trives godt i et team
• Du taler engelsk eller et af de skandinaviske sprog flydende.
Bemærk venligst:
C.F. Møller ansætter ikke praktikanter, der allerede er færdiguddannede. Det vil sige du skal være tilmeldt på din uddannelse og enten være aktiv studerende eller have orlov fra dit studie.
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist 31 maj, men vi holder samtaler løbende. Vær opmærksom på at stillingerne kan være optaget inden ansøgningsfristen.
Lyder ovenstående som noget for dig? Send din ansøgning ved at følge linket!
Vi ser frem til at høre fra dig!