Kom til artist talk med studerende Johan Neve Klejs i forbindelse med udstillingen Af jord er vi kommet.
Udstillingen viser i film og billeder en studierejse, som Johan har været på efter at have modtaget et rejselegat fra Henrik Frode Obels Fond.
Ifølge Johan er jordarkitektur (adobearkitektur) velegnet som byggemateriale ift. indeklima, åndbarhed og akustik, og det har han studeret i både Østrig, Marokko, Mali og Gambia.
Til artist talken vil Johan Neve Klejs præsentere den viden, han har tilegnet sig på rejsen og diskutere bæredygtighed på tværs af kontinenter og byggetraditioner.
Vi byder på mynte-te og græshoppe-snacks.
Udstilingen Af jord er vi kommet kan ses i arkitektskolens kantine frem til 22. april.