Architectural Sustainability as a Cultural Practice

Projektet har til hensigt at udarbejde en praktisk funderet, teoretisk diskurs for en bred og langsigtet implementering af bæredygtighed som en bygningskulturel praksis i den moderne arkitekt-, bygge- og anlægsindustri. Hermed ønsker projektet at diskutere den nuværende kvalitet og implementering af bæredygtigt byggeri, der, til trods for et omfattende kommercielt marked, i 2018 kun udgjorde ca. 4% af det samlede nybyggeri i Danmark.

Via en sammenstilling af arkitektoniske vernarkulære praksisser i norden og den nuværende arkitektfaglige praksis, undersøger projektet hvorvidt, der kan udvikles en metodisk ramme for integrering af en implicit arkitektonisk bæredygtighed, der omfatter en bredere udsnit af arkitektoniske bæredygtige aspekter (miljømæssige-, økonomiske- og sociale-).

Implicit bæredygtighed, ’intrinsic sustainability’, er en projektspecifik term, som er udviklet med inspiration fra den vernakulære, arkitektoniske praksis: Historisk, har det tektoniske grundlag for vores byggeskik været en direkte respons på klima- eller miljømæssige betingelser. Vernakulær arkitektur betegner en traditionel bygningskultur, som er formet af tilgængelige, lokale materialer, lokalklima samt generationers overleveringer og erfaringer beboerne imellem – ”selvbyggere”. Tektonikken repræsenterer i denne forbindelse en funktionel og æstetisk sammenføjning af materialer, elementer og bygningsdele, hvoraf de bedste eksempler formår at transcendere deres unikke udgangspunkt og danne grundlag for et selvstændigt system. Den klassiske tektonik er således, når den er stærkest, den arkitektoniske manifestation af en bygningskulturel helhed: Tradition (lokalitet), brug (konstruktion) og æstetik.

Vejledere

• Lektor Thomas Hilberth
• Adjunkt Urszula Kozminska
• Adjunkt Elizabeth Donovan