OPTAGELSE PÅ BACHELORUDDANNELSEN
Sådan søger du optagelse på bacheloruddannelsen på Arkitektskolen Aarhus.
Sådan søger du optagelse på bacheloruddannelsen på Arkitektskolen Aarhus.
Arkitektskolen Aarhus vil optage op til 110 studerende. Optagelsen foregår alene via kvote 2. Bemærk det påkrævede karakterkrav på 7,0 fra en af de adgangsgivende eksamener.
Optagelsesprøven gennemføres den 8. og 9. juni 2024.
Tidsfrister
For at komme i betragtning til en studieplads skal vi have modtaget din ansøgning samt dokumentation på gennemførte uddannelser på www.optagelse.dk inden 15. marts kl. 12.00
Se sidste års hjemmeopgave
Som en del af optagelsesprocessen til Arkitektskolen Aarhus skal man igennem en hjemmeopgave. Her kan du se et eksempel på, hvordan hjemmeopgaven så ud i foråret 2023.
Forudsætninger for at søge om optagelse
Der er et karakterkrav på 7,0 på nedenstående uddannelser.
Adgangsgivende eksaminer til arkitektuddannelsen på Arkitektskolen Aarhus:
Nogle udenlandske eksamener kræver, at der søges dispensation.
Udenlandske eksamener bliver omregnet efter dansk lovgivning via Eksamenshåndbogen
Vær opmærksom på, at det danske omregningssystem ikke opererer med særlige bonusser og tillægsordninger for allerede gennemførte eksaminer. Det er derfor dit første gennemførte eksamensbevis, som danner grundlag for en ansøgning.
Ansøgning om optagelse – med og uden dansk cpr.nr.
Du skal ansøge om optagelse på bacheloruddannelsen gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT) på www.optagelse.dk. KOT er et fælles tilmeldingssystem for de fleste uddannelser i Danmark.
Du kan søge fra den 1. februar.
For ansøgere uden dansk CPR-nummer
Du skal søge om optagelse via optagelse.dk og følge vejledningen for ansøgere uden dansk CPR-nummer. Derefter skal du uploade din ‘underskriftsside’ via denne formular.
Kandidatreglen
Kandidatreglen
Kandidatreglen er genindført, som medfører at personer, der har gennemført en kandidatuddannelse, kun kan blive optaget på en ny bachelor- eller kandidatuddannelse, hvis der er ledige pladser.
Hvad sker der, efter du har søgt om optagelse?
Den 27. april kl. 08.00 vil få du adgang til en mindre hjemmeopgave. Du skal uploade dit løsningsforslag til den stillede hjemmeopgave senest den 28. april mellem kl. 18.00 – 22:00. Løsningsforslag modtages alene digitalt.
I din besvarelse af hjemmeopgaven får du mulighed for at belyse karakteren af din interesse for arkitektur, samt dine evner for at udvikle denne interesse.
På baggrund af en faglig bedømmelse af det indsendte materiale vil ca. 225 ansøgere blive inviteret til at deltage i optagelsesprøven den 8. og 9. juni.
I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på dokumentation af studierelevant modenhed.
Under optagelsesprøven gennemføres:
En individuel samtale af ca. 15 min. varighed.
Samtalens formål er at udbygge viden om dig som potentiel bachelorstuderende på Arkitektskolen Aarhus, som vi har opnået gennem din besvarelse af hjemmeopgaven.
Et øvelsesforløb
Øvelserne, som du skal besvare de to dage, som optagelsesprøven varer, har til formål at belyse:
Der stilles ikke krav om særlige arkitektfaglige forkundskaber, derimod forventer vi, at du i din besvarelse af såvel hjemmeopgave, som optagelsesprøvens øvelser, forstår at udnytte de evner, som du allerede har.
Digitale færdigheder
Du vil skulle demonstrere basale digitale færdigheder i forbindelse med optagelsesproceduren. På Arkitektskolen Aarhus anvendes f.eks. Adobe.
Efter optagelsesprøven
Den 21. juni vil deltagere i optagelsesprøven få en tilbagemelding på den faglige bedømmelse.
Den 28. juli vil du enten få svar fra:
Bliver du tilbudt en studieplads eller en standby-plads, skal du bekræfte den. Fristen fremgår af den meddelelse, vi sender dig. Bekræfter du ikke pladsen inden fristens udløb, bliver studiepladsen tilbudt til en anden.
Uanset hvor mange uddannelser du søger, vil du kun modtage ét svar.
Dispensation
Dispensation skal søges inden den 15. marts kl. 12.00.
Ansøgning om dispensation søges ved at udfylde denne formular.
Du skal samtidig søge om optagelse via www.optagelse.dk
Du kan søge om dispensation hvis du:
Sprogkrav
Dansk A
Udenlandske ansøgere, som ikke har dansk A i deres adgangsgivende eksamen, skal have bestået Studieprøven. Nordiske ansøgere, der har bestået dansk, svensk eller norsk, på højeste niveau, i den adgangsgivende eksamen, er undtaget fra denne regel.
Studieprøvens resultat i såvel den mundtlige som den skriftlige del skal være minimum være med karakter 4. Hvis du ikke har taget Studieprøven, men mener, at dine kvalifikationer i dansk er på et tilsvarende niveau, kan du søge om dispensation. I din ansøgning skal du redegøre for og dokumentere dit niveau i dansk og for de forhold, som du mener, giver grundlag for dispensation.
Engelsk B
Faget engelsk B er ikke et niveaukrav i din adgangsgivende eksamen. Da sproget engelsk indgår som en del af bacheloruddannelsen, anbefaler vi, at du supplerer med en af følgende tests:
Hvad er en standby-plads, og hvordan søger du den?
En standby-plads er en slags ventelisteplads (punkt 3 i KOT-skemaet). Hvis vi tildeler dig en standby-plads, vil du ikke i år blive tilbudt en studieplads på uddannelser, du har prioriteret lavere på KOT-skemaet.
Med en standby-plads står du på venteliste, og frem til den 31. august kan vi tilbyde dig en studieplads. Bliver du ikke tilbudt en plads i 2024, er du garanteret en plads i 2025, hvis du igen søger om optagelse. Hvis vi tilbyder dig en plads i 2024 inden for fristen, og du siger nej, mister du tilsagnet om en plads i 2025.
Du kan ændre ønsket om standby-plads indtil ansøgningsfristen den 15. marts kl. 12.00.
Indskrivning på bacheloruddannelsen fra Det Kongelige Akademi til Arkitektskolen Aarhus
Der er ingen ledige studiepladser på bacheloruddannelsen pr. 1. september 2024.
Ansøgning om indskrivning kan tidligst finde sted efter bestået første studieår.
Indskrivning forudsætter, at der er ledig studieplads. Den 15. marts vil Arkitektskolen Aarhus meddele, om der er ledige pladser til det kommende studieår, og hvilke prioriteringskriterier der anvendes ved fordeling af pladserne.
Ansøgningsfristen er den 1. maj. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for gennemført 1. studieår, alternativt en bekræftelse på indskrivning på studiet, med angivelse af forventet gennemført 1. år senest i juni måned.
Ansøgningen sendes til a@aarch.dk mrk. Ansøgning om indskrivning. Svar på ansøgning vil blive meddelt senest den 30. juni.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE