Årets tema

Restaureringsseminaret 2022 sætter fokus på Arkitektonisk Kulturarv i Grøn Omstilling. Med årets tema spørges til, hvordan den arkitektoniske kulturarv kan bidrage til den grønne omstilling uden at kompromittere bevaringsværdierne.

Der er brug for kultur- og praksisændringer indenfor byggeriet og forbruget, hvis vi skal overlevere en ressourcerig verden i balance til vores efterkommere. Det kalder på eftertanke hos den enkelte og særligt indenfor fagfeltet arkitektur, da bygge- og anlægssektoren står for omkring 30% af CO2-udledningen i Danmark medregnet driftsaktiviteterne. [1]

Kravet om reduktion af klimabelastningen gælder også den eksisterende bygningsmasse, der ofte har stort varmeforbrug, er dårligt isoleret, nedslidt eller funktionelt utidssvarende. Det rejser spørgsmål om afvejning af kvaliteter og værdier i både et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv. Selvom fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger kan undtages fra krav i bygningsreglementet, er den grønne omstilling alligevel vigtig at forholde sig til. Mange bevaringsværdige bygninger er heller ikke officielt klassificeret, hvilket kalder på en grundlæggende opmærksomhed i vores tilgang til restaurering, istandsættelse, ombygning, renovering og transformation af den eksisterende bygningsmasse i et bæredygtighedsperspektiv.

Hvordan stiller udfordringen om reduktion af klimabelastningen den arkitektoniske kulturarv, og kan restaurering forenes med klima- og energirigtige løsninger? Er en fredet bygnings lange levetid bæredygtigt nok i sig selv, eller skal den grønne omstilling netop ses som et integreret led i en fredet bygnings brugbarhed og holdbarhed fremover? Er det muligt at integrere nødvendige restaureringsarbejder med mere bæredygtige løsninger brugsmæssigt, teknisk og materialemæssigt uden at bevarings- og fredningsværdier går tabt? Hvad betyder kravet om grøn omstilling, når det gælder værdisætningen af vores fredede og bevaringsværdige bygninger? Skal vi gentænke hvilke værdier, der bør prioriteres højest i forbindelse med bevaring?

Dagens oplæg omhandler nogle de særlige udfordringer og eksempler på konkrete løsninger, der aktuelt viser sig indenfor restaureringsfaget både i praksis, i forvaltningen og i forskningen.

Formiddagens oplæg indrammer spørgsmålene fra den forvaltnings- og forskningsmæssige side med oplæg fra Slots- og Kulturstyrelsen, Det Kgl. Akademi og Arkitektskolen Aarhus. Den norske Riksantikvar Hanna Geiran holder oplæg om den norske strategi på området og om formiddagen præsenteres også Realdania By & Bygs LCA-analyse af 60 restaureringer.

Eftermiddagen består af oplæg om konkrete restaurerings- og bevaringsprojekter, biobaserede materiale alternativer og installationer. Inge-Lise Kragh holder forelæsning om Rønnow Arkitekters strategi og tilgang til bæredygtig bevaring og vanen tro inviteres til fælles kritisk overvejelse og debat om, hvordan bevaring af den arkitektoniske kulturarv integreres bedst muligt med reducering af klimabelastningen i nærmeste fremtid.

[1] Hvid Horup Sørensen & Mattson, 2020, s. 2.