OM BETONBYGGERIER OG MURERMESTERHUSE
”Jeg voksede op i et 70’er-parcelhus på Falster. Det var faktisk af gasbeton – det kan næsten ikke blive værre,” griner Solvej. ”Senere, da jeg var i begyndelsen af 20’erne, boede jeg i noget, der vist var det eneste betonhus på Trøjborg. Nede ad en sidegade til Tordenskjoldsgade, i Edouard Suensons Gade, lå en kæmpe betonblok, helt rå. Der boede jeg, nede forneden.” Hun griner lidt videre, som om hun ser det hele for sig igen. Mine første digte og noveller skrev jeg i barndommens parcelhus, mens min første roman begyndte på Trøjborg. Begyndelsen på mit skriveri foregik altså i beton. Lyrefugl, min allerførste bog og debutroman om kvinden Freia, der efter et flystyrt strander alene på en øde ø, begyndte jeg at skrive, mens jeg gik på HF. Jeg læste en masse robinsonader dengang. Men selve idéen til bogen kom i det her betonbyggeri. Og idéen til Om udregning af rumfang kom også på et tidspunkt, hvor jeg boede i et betonbyggeri – denne gang på Østerbro i København.”
Hun bliver stille et øjeblik og smiler for sig selv. ”Når jeg tænker over det, tror jeg faktisk, at jeg på en måde kompenserer for den slags byggeri. Ja, der er nærmest noget inspirerende ved de gamle betonbyggerier, fordi de er så tomme. Man bliver nødt til at åbne op for noget i sig selv. Det er, som om idéerne opstår netop dér, hvor arkitekturen er ny og bar. Hvor der ingenting er, der forstyrrer. Alt føles næsten som et blankt ark. Det er, som om der ikke er noget dér, som har hud eller sjæl fra før. Måske er det dét, det handler om.”
Hun fortsætter, næsten som om hun tænker højt: ”Men når jeg så er kommet i gang med at skrive, når det hele skal begynde at gro, så har jeg brug for at bo i noget gammelt. Sådan nogle charmerende murermesterhuse med smukke detaljer. Når jeg tænker efter, har jeg ofte boet i lidt mere interessante, gamle huse med historie – som jeg måske også kan pille lidt fra hinanden, tror jeg, for at få skriveprocessen til at flyde. Det er egentlig lidt sjovt, for det er, som om der for at få en idé skal være et ark, der skal fyldes. Men for at noget skal begynde at ske, for at idéen kan udvikle sig, skal jeg have et ark, der allerede har noget på.”