Kom med til den første af årets Extended Dialogues i regi af ACRB, samtaler om det regenerative. Det regenerative er ikke kun bæredygtigt i klassisk forstand men bidrager aktivt til at genoprette økosystemer. Det enorme potentiale kalder på en ny holistisk tænkning og viden, der kan bidrage til udvikling og udbredelse af de løsninger, der skal være med til at redefinere samspillet mellem klima, natur, menneske og arkitektur.
Program/
I den første Dialogue deltager en række videnskabelige eksperter med oplæg indenfor arkæologisk kulturarv, biosfære, landbrug og økologi. Herefter deltager de i en tværfaglig samtale, der modereres ved Lotte M. Bjerregaard Jensen, professor MSO og Heidi Sørensen Merrild, postdoc ved Arkitektskolen Aarhus.
Oplægsholdere
Mette Løvschal, Professor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Rasmus Ejrnæs, Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Uffe Jørgensen, Professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Herefter vil der være en paneldebat med publikum, aktivister og branchen.
Om arrangementet
Tidspunkt: 20. februar 2025 kl. 14.00-17.00.
Sted: Arkitektskolen Aarhus, Biblioteket
Deltagelse: Arrangementet er åbent for alle – men kræver tilmelding.
Arrangør: Aarhus Center for Regenerativt Byggeri (ACRB), FBBB og Arkitektskolen Aarhus.
Om Aarhus Center for Regenerativt Byggeri
Aarhus Center for Regenerativt Byggeri (ACRB) er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Søren Jensen og en række virksomheder fra byggebranchen samt kommuner.
Læs mere om ACRB her.
Extended Dialogues er et målrettet formidlingsinitiativ, der inviterer brancheaktører og praktikere med til den fælles faglige samtale. Arrangementerne afholdes ca. 4 gange årligt i et format, der giver tid og plads til længere strategiske drøftelser om vejen til det regenerative niveau.