Frem til 24. oktober kan du på Utzon Center i Aalborg se udstillingen With Love From Spain, som er skabt i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus.
På udstillingen møder du 11 spanske arkitekter og tegnestuer, som viser deres kærlighed til nogle af vores helt store skandinaviske arkitekter og designere.
Udstillingen har afsæt i forskningsprojektet ’Escandinavia – Architectural dialogues between Denmark and Spain’ ved Nacho Ruiz Allen og Andriette Ahrenkiel. Projektet undersøger, hvordan og hvorfor den nordiske bløde modernisme kommer til udtryk i spanske værker.
Studerende ved Arkitektskolen Aarhus har undersøgt sammenhænge mellem Arne Jacobsens Munkegårdsskolen fra 1957 og udvalgte spanske tvillingeprojekter. De har også bidraget med “tvillingetegninger”, der viser ligheder og forskelle mellem Jørn Utzons Can Lis-bygning og Mallorca-arkitekters værker.
Læs mere:
https://utzoncenter.dk/da/udstilling/with-love-from-spain-9481