- HOME
- /
- Anna Mette Exner Arkitektur – Praktik forår 2024
OM OS
Anna Mette Exner Arkitektur arbejder med værdisætning, potentialeanalyse, renovering, tilbygning og transformation af både fredede, bevaringsværdige og nyere bygninger og kulturmiljøer.
Vi er eksperter i efterkrigstidens, industrialiseringens og velfærdssamfundets kulturarv, samt udvikling af Folkekirkens bygningsmæssige potentialer – i byen, såvel som på landet.
I 2024 deltager tegnestuen i udviklingsprojektet ’Genbrug på matriklen’ i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, hvor praktikanten vil få mulighed for at undersøge og skabe et idékatalog for genbrug af materialer i en udvalgt bebyggelse som en del af praktikopholdet.
Tegnestuen vil den kommende tid have særligt fokus på kirkernes kulturarv – både de moderne kirker fra 1960erne og 1970erne og landsbykirkerne – og transformationsprojekter, hvor der kommer nye fællesskaber og funktioner i de historiske rammer.
Dette omfatter både den industrielle arkitektur – som i Gellerup, hvor tegnestuen står i spidsen for virksomhedsfællesskabet Kollektivbyen – samt i historiske og bevaringsværdige bygninger i hele landet.
DIG
Du er arkitektstuderende med fokus på transformation eller restaurering, og du vil i praktik fra 1. februar til juni 2024, som skal godkendes af studieenheden senest i november 2023. Skriv gerne, hvis du er særlig interesseret i at deltage i ’Genbrug på matriklen’.
Du kommer som arkitektpraktikant til at lave forskelligartede opgaver, bl.a. skitsering, opmåling, research., registrerings-, analyse-, tegne- eller modelarbejde. Du kommer til at være med til meget på tegnestuen og få ansvar – vi regner med at du deltager aktivt, er interesseret og pligtopfyldende.
Er du interesseret, må du meget gerne sende din ansøgning til:
Esben Dannemand Frost
Arkitekt MAA
Tegnestueleder
ANNA METTE EXNER ARKITEKTUR
Kirke, Kulturarv og Landdistrikter
Gudrunsvej 78, 3. sal, 8220 Brabrand
Tlf: 40 21 13 47
esben@exnerarkitektur.dk