Cornelius Vöge søger to praktikanter forår 2023 - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Cornelius Vöge søger to praktikanter forår 2023

Cornelius Vöge søger to praktikanter forår 2023

Udgivet 28.11.2022

VIL DU VÆRE VORES NÆSTE ARKITEKTPRAKTIKANT?

Vi søger to talentfulde arkitektstuderende til foråret 2023.

Vi tilbyder mulighed for at arbejde med spændende opgaver i attraktive projekter inden for transformation, kultur, boliger og planlægning.

Specielt for praktikanter i 2023 vil der være mulighed for at arbejde med kulturarven i historiske bygninger. Bevaring og transformation er omdrejningspunkt for tre større projekter i foråret, hvor du blandt andet kommer til at deltage i forundersøgelser, udvikling af konceptforslag, modeller og materialestudier.

Vi har hjemme midt i Roskilde, for foden af domkirken og ikke langt fra stationen.

Vi sørger for, at du bliver godt introduceret til livet på en tegnestue og kommer under vingerne på kolleger, der er vant til at lære fra sig – og er dygtige og sjove at arbejde sammen med.

Er du interesseret, så send os din ansøgning til job@corneliusvoge.dk. Læs evt. mere om vores tegnestue på corneliusvoge.dk.

© — Arkitektskolen Aarhus
...