Hjælp til nytænkning af indretning på krisecenter søges - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Hjælp til nytænkning af indretning på krisecenter søges

Hjælp til nytænkning af indretning på krisecenter søges

Udgivet 23.08.2023

Kære studerende.

Vi skriver fra Aarhus Krisecenter, hvor vi arbejder med voldsramte kvinder og deres børn. Vi tilbyder dem sikkerhed og omsorg i en meget sårbar periode af deres liv. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at de fysiske rammer i vores hus bidrager til ro, tryghed og varme.

Vi rækker ud til jer i håb om, at nogle kunne have interesse i at hjælpe os med indretningen af vores skønne krisecenter. Vi har en del rum, som lige nu ikke er udnyttet til deres fulde potentiale.

På krisecentret tilbyder vi flere aktiviteter såsom yoga, nada, børnemøder og kreativ udfoldelse, men vi mangler rum, der indbyder til dette. Vi har brug for gode ideer og kreative løsninger (Vedhæftet er billeder af de rum vi rigtig gerne vil nytænke).

Lyder dette som et projekt for dig, og har du lyst til frivilligt at ligge nogle timer og energi hos os, vil det gøre en stor forskel for vores kvinder og børn.

Hvis i er flere, der har lyst til at gå sammen om dette projekt, er det mere end velkommen.

Har opslaget vakt din interesser eller brug for at stille spørgsmål, kan du/i rette henvendelse til Kristine på mail: krbom@aarhus.dk

Vi glæder os til at høre fra dig/jer.

Mvh. Alle os fra Aarhus Krisecenter

© — Arkitektskolen Aarhus
...