Praktikant til Urban design og landskab, efterår 2023 - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Praktikant til Urban design og landskab, efterår 2023

Praktikant til Urban design og landskab, efterår 2023

Udgivet 07.03.2023

Har du passion for landskabs- og byplanlægning? Er du engageret i miljøet gennem en bæredygtig tilgang til arkitektur? Og har du lyst til at arbejde for en international tegnestue, der udvikler noget af verdens førende arkitektur? Så er det måske dig, vi er på udkig efter!
Hos C.F. Møller Architects er vi altid på udkig efter spirende talenter, og netop nu søger vi praktikanter til vores Landskabsafdeling med opstart i september 2023 på vores danske kontorer i Aarhus og København.

Hvad vi kan tilbyde dig:
Du vil blive en del af C.F. Møller Architects Landskab & Urbanism, som er en selvstændig afdeling, der løser både selvstændige landskabs- og byudviklingsopgaver og landskabsopgaver, der er knyttet til resten af tegnestuen. Du vil blive en del af en dynamisk arbejdsplads og får kolleger og samarbejdsrelationer på tværs af fagområder, afdelinger og projekter. Din hverdag vil være varieret med udgangspunkt i et bedt fagligt spektrum og allerede på din allerførste dag vil du blive integreret i vores projekter.
Vi vil i fællesskab tage ansvar for din læring, og sikrer os at du udvikler sig mest muligt. Du kan i et bredt omfang være med til at tilrettelægge dit forløb, så du kan prøve kræfter med noget af det, du finder mest interessante i praksis.

Du vil på din første dag få tildelt en erfaren arkitekt som mentor, der under praktikforløbet vil guide, vejlede og støtte din udvikling.

Udvid din viden og dine kompetence:
Hos C.F. Møller Architects tror vi på, at vi kan gøre hinanden bedre. Vi gør med stor glæde brug af vores praktikanters kreative inputs, der gør en forskel for vores projekter, og samtidig bestræber vi os på at højne vores praktikanters faglige niveau og kompetencer.
I løbet af praktikperioden vil du som praktikant blive præsenteret for en række temaer i vores såkaldte ’Skills-Workshops’, der handler om alt fra bæredygtighed til BIM. Workshopsne har alle til formål at give dig nogle konkrete redskaber og udvide din faglige viden og færdigheder. Du vil blive undervist af dine kollegaer, der med forskellig ekspertise deler ud af deres faglige erfaringer.

Ligeledes vil det være muligt at gøre brug af vores efteruddannelsesprogram GROW, hvor du helt gratis kan deltage i et bredt udvalg af både faglige og personlige kurser. Når du har gennemført et kursus, får du tildelt et Certifikat, der kan styrke din faglige profil i dit fremtidige arbejdsliv.

Oplev et fællesskab:
Som praktikant starter du sammen med et hold af andre praktikanter. Det skaber et helt særligt sammenhold i praktikanten-gruppen gennem hele praktikperioden. På din intro-dag er der fokus på at give dig en god start på tegnestuen og lære dine medpraktikanter at kende. Dagen afsluttes med en ’Architecture Walk’ rundt i byen, hvor en kollega viser dig et udvalg af projekter C.F. Møller har tegnet.
Derudover vil der i løbet af din praktikperiode være sociale arrangementer i alt fra fredagsbare og personalefester til morgenmad og fælles faglig udvikling.

Om dig:
• Du er arkitektstuderende
• Du har både teoretiske og praktiske kvalifikationer iinden for Rhinoceros og Adobe CC, samt har med fordel kendskab til Grasshopper, Enscape, Vray og Autocad.
• Du er fagligt dygtig og dynamisk og har lyst til at afprøve de værktøjer og kompetencer du har opøvet gennem din uddannelse
• Du er selvstændig, men trives godt i et team
• Du taler engelsk eller et af de skandinaviske sprog flydende.

Bemærk venligst:
C.F. Møller Architects ansætter ikke praktikanter, der allerede er færdiguddannede. Det vil sige du skal være tilmeldt på din uddannelse og enten være aktiv studerende eller have orlov fra dit studie.

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist 31 maj, men vi holder samtaler løbende. Vær opmærksom på at stillingerne kan være optaget inden ansøgningsfristen

Hvis dette lyder som noget for dig, så send os din ansøgning ved at følge linket!

Vi glæder os til at høre fra dig!

© — Arkitektskolen Aarhus
...