Søg om optagelse på DAC Akademi nu - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Søg om optagelse på DAC Akademi nu

Søg om optagelse på DAC Akademi nu

Udgivet 07.12.2023

Du er helt sikkert klar over, at de opgaver, vi står overfor i byggeri og byudvikling, er alvorlige og udfordrende. Men hvordan kan du som studerende eller nyuddannet være med til at forandre et helt felt, der stadig er alt for langt fra at kunne kalde sig bæredygtigt?

Dansk Arkitektur Center åbner nu for optagelse på DAC Akademi, der vil kvalificere de dygtigste unge til at gøre op med business as usual i byggeri og byudvikling. Vi samler studerende og nyuddannede fra alle leder og kanter – det vigtigste er, at du vil være med til at forandre måden, vi bygger på. Hvordan du kan gøre det, er præcis dét, vi finder frem til gennem akademiet sammen med dig. Du vil få konkrete redskaber til at formidle og indgå i de helt afgørende, kritiske og konstruktive dialoger. Du vil få sparring på, hvor og hvordan du kan gøre størst forskel, og du vil få feedback på debatindlæg og mulighed for udgive dem hos DAC Akademis mediepartner Byrummonitor. På DAC Akademi kommer du til at møde nogle af dem, der har allermest indflydelse på byggeri og byudvikling, som du både kan lære af og udfordre. For dér, hvor du virkelig kan gøre en forskel, er netop i dialogen med alle dem, der er med til at udvikle og forandre den måde, vi bygger på i dag.

Som deltager på DAC Akademi får du:
– en forståelse for, hvad det er for ‘business’, du skal være med til at gøre op med
– en bevidsthed om din egen og rolle, og hvordan du kan gøre en forskel som ung i en gammel branche
– konkrete værktøjer til at skabe og tage del i en kritisk og konstruktiv dialog
– feedback fra professionelle skribenter og mulighed for at udgive debatindlæg på Byrummonitor
– en mulighed for at indgå i en professionelt tilrettelagt dialog med fremtrædende aktører i byggeriet
– et netværk af engagerede personer inden for det byggede miljø, som vil skubbe på forandringen

Akademiet består af fem særligt tilrettelagte arrangementer i 2024: 24. januar – 7. februar – 29. februar – 15. marts – 20. marts. Arrangementerne foregår i København, men vi dækker din transport, hvis du rejser uden for Hovedstadsområdet.

Læs mere og send din ansøgning på https://dac.dk/dac-akademi/ senest 14. december

Læs mere

© — Arkitektskolen Aarhus
...