- HOME
- /
- Timelærer til Design og arkitektur c-niveau
Timelærer/årsvikar til Design og arkitektur c-niveau til Aarhus Business College, HHX Gymnasiet i Risskov
Aarhus Business College søger en årsvikar til et hold Design og arkitektur på c-niveau
Design og arkitektur er et projektorienteret fag, der handler om konkrete løsninger på samfundsrelevante problemstillinger, kombineret med praktisk arbejde. Det praktiske arbejde udmøntes i konkrete produkter, hvor design og målgruppeovervejelser spiller en væsentlig rolle. Du skal derfor være stærk i rollen som vejleder såvel som underviser og brænde for at formidle din viden og dit håndværk. Du er god til at bevare overblikket i situationer med mange mennesker omkring dig, og du er grundlæggende en meget tålmodig person, der er glad for at arbejde med unge mennesker og skabe gode relationer til eleverne.
Vi søger en studerende, som har uddannelse og viden inden for: design, arkitektur og rum.
VI FORVENTER
• at du gennem praksisnær undervisning kan skabe rammerne for, at vores elever kan tilegne sig viden og kompetencer i faget, Design og arkitektur c-niveau
• at du er dygtig til at formidle og har gode it-kompetencer
• at du er nysgerrig på din egen rolle i undervisningen og ser muligheder frem for begrænsninger
• at du er i stand til at dele og bidrage ind i et fagligt miljø i konstant udvikling, hvor engagement, idérigdom, humor og anerkendelse er i højsædet
• at du har gode samarbejdsevner og kan indgå konstruktivt i alle relationer
• at du kan indgå i et stærkt forpligtigende fællesskab med dine kollegaer
FAGLIGE KVALIFIKATIONER
• du har eller er i gang med at afslutte en kandidatuddannelse
ANSÆTTELSE
Ansættelse pr. 01.08.23. Der er tale om en tidsbegrænset timelærer-stilling efter gældende overenskomst.
ANSØGNING
Ansøgningsfrist er fredag d. 16.06.23.
Send din ansøgning, CV, eksamensbeviser og relevante bilag til vicerektor, Vivi Ann Jacobsen, viv@aabc.dk. Samtaler afholdes løbende.
OM OS
Aarhus Business College er en af landets største handelsskoler, som i 155 år har uddannet både unge og voksne inden for det merkantile felt. Under Aarhus Business College hører blandt andet byens største gymnasium – Aarhus Handelsgymnasium – med afdelinger i Viby og Risskov. På Campus Sønderhøj i Viby og på vores afdelinger i Skåde og Odder udbyder skolen den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Business, EUD Business, kurser & efteruddannelse samt erhvervsrettet 10. klasse og hovedforløbet på de merkantile uddannelser.
SPØRGSMÅL?
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere. Ring eller skriv til vicerektor Vivi Ann Jacobsen tlf. 2541 3605, viv@aabc.dk