Nekrolog: En stor stemme er blevet tavs

Carsten Thau er afgået ved døden. Han var professor emeritus ved KADK i København og mangeårig lektor på Arkitektskolen Aarhus.

Carsten Thaus betydning for kultur i Danmark igennem de sidste 45 år er stor. Han havde en enestående og engageret evne til igennem medier at analysere og formidle kulturteoretiske aspekter med fokus på kunst, film og arkitektur. Hans mange publicerede artikler og bøger besidder en formidabel sproglig ekvilibrisme, der griber fat i læseren – og ved de utallige velbesøgte forelæsninger skabtes en begejstring for hans optræden, der nåede et niveau, som i dag giver ham stjernestatus blandt mange af landets kulturaktører og interesserede.

Han voksede op i Horsens og startede med at læse idéhistorie på Aarhus Universitet midt under ungdomsoprøret, og blev her introduceret til det fagkritiske miljø og den kapitallogiske marxisme. Under studiet tog han til Tyskland for at studerede filosofi og kunsthistorie ved Johan Wolfgang Goethe-Universitetet i Frankfurt, og indgik i tidens ’hotte’ miljø omkring den nymarxistiske Frankfurterskole, hvor kritiske kultur- og samfundsteoretiske ideologier blev diskuteret og formidlet af blandt andre Jürgen Habermas og T.W. Adorno.

Efter endt kandidateksamen i 1973, startede han med at undervise studerende i teori på arkitektskolen i Aarhus, og fra 1976 indgik han i skolens faste tværfaglige lærerstab.

Halvfjerdserne og firserne var en tid på arkitektskolen uden skrappe optagelseskrav, fremdriftsreformer, og karakterer med stopprøver. Undervisningen var projektorienteret med et symbiotisk samspil mellem lærere og studerende, som Carsten Thau indgik positivt i, og han kunne med sit teoretiske overblik og skarpe kombinationsevne bibringe nye vinkler til ethvert emne. Vigtigheden af forholdet mellem det konkrete værk og teorien var tydeligt for ham, når han på studieture med studerende og kollegaer rundt i Europa på stedet analyserede et bygningsværk eller en byplan i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.

Allermest værdsat var Carsten nok, når han holdt sine lange forelæsninger, der var kendt som ’grandiose’ halve dages arrangementer, eller hel aftens forestillinger over tre timer. Med en teatralsk timing ankom han ofte 15 minutter for sent til et spændt, ventende og overfyldt auditorium. Forelæsningerne forløb i en fængende talestrøm med sidefortællinger, der som små barokke krusninger bevægede sig ind og ud af hovedfortællingen, hvor tilhørerne blev konfronteret med hans imponerende hukommelse og opfindsomme analogier og ordsammensætninger – mens han indimellem med en charmerende forfængelighed, og et smil på læberne strøg håret væk fra panden.

Hans indflydelse på studerende og på arkitektskolens undervisning i teori og historie var meget stor, og det var med til at skolen i de år bevægede sig mod en international anerkendelse.

I 1996 flyttede Carsten Thau til København og tiltrådte et professorat i arkitekturens idé og historie ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Her fik han til opgave at fortsætte det vigtige arbejde med at implementere teori i undervisningen af vordende arkitekter og designere. Der åbnede sig også andre muligheder for at udvide den teoretiske kulturformidling igennem fjernsyn og større bogpublikationer. I den sammenhæng forfattede og udgav han sammen med lektor Kjeld Vindum arkitektstandens længe ventede monografi om arkitekten Arne Jacobsen. Det var et omfattende og stort bogværk på grundlag af et langvarigt og grundigt forarbejde. Det blev hans mest anderkendte værk, og den blev én af Danmarks bedst sælgende bøger om arkitektur med stor international distribution.

Et helt igennem enestående og fantastisk menneske er gået bort, og vil blive savnet af mange – ære være hans minde.

– Leif Høgfeldt Hansen