LIFE TERRAINS
ÅBEN FORELÆSNINGSRÆKKE

Kurateret af sociolog og adjunkt Nikolaj Schultz

Hjem » Life Terrains

NY FORELÆSNINGSRÆKKE – LIFE TERRAINS

Arkitektskolen Aarhus og Center for Kommende Landskaber er stolte over at lancere en ny, fortløbende forelæsningsrække Life Terrains, tilrettelagt af sociolog og adjunkt Nikolaj Schultz. Den tværfaglige forelæsningsrække undersøger landskaber som mangesidige økologiske, arkitektoniske, kulturelt-artistiske, socio-politiske og eksistentielle fænomener. Hvordan de er blevet formet, portrætteret og teoretiseret gennem historien, samt hvordan de i dag er under forandring og har behov for at blive repræsenteret og gentænkt i en tid med økologiske kriser.

Serien samler førende forskere, praktikere, kunstnere og aktiviser, der vil præsentere et bredt spektrum af perspektiver på landskabers foranderlige karakter og komplekse betydning. Herigennem ønsker forelæsningsrækken at bidrage til den offentlige refleksion over, hvordan man kan forstå landskaber i dag, og hvad det vil sige at bebo dem. Vores livsterræner er i dag under forandring, og det er de videnskabelige, politiske og æstetiske dimensioner heraf, som Life Terrains ønsker at fremme en bedre forståelse af.

Forelæsningerne filmes og vil indgå som kapitler i en kommende antologi om landskaber og livsterræner, redigeret af Nikolaj Schultz, Katrina Wiberg, Stefan Boris Darlan og Emanuele Coccia. Forelæsningerne er åbne for alle og annonceres løbende på skolens kanaler og i kalenderen.

STREAM FORELÆSNINGER

[PART 1] Mapping a New Earth: Cartographic and Performative Tools of Exploration

Frederique Äit-Touati (FR) & Duncan Evennou (FR).

I dette foredrag udforskes det foranderlige forhold mellem Jorden, teatret og kartografien i lyset af nutidens økologiske kriser. Jorden positioneres som en dynamisk aktør snarere end en passiv baggrund, hvilket antyder, at teatret kan fungere som et laboratorium til at undersøge den foranderlige interaktion med miljøet. Jorden fremstår som en central performer i en ny global fortælling, der konfronterer kriser, som sætter fokus på økologiske og geopolitiske spørgsmål. Den klassiske definition af landskab er, at det er en del af et territorium – det, der kan ses fra et bestemt udsigtspunkt. I dette foredrag vil vi forsøge at forstå, hvordan vi har bevæget os fra synet til andre former for perception: det er en transformation af blikket, men endnu mere en transformation af kroppens position, en udvidelse af de perceptuelle redskaber, et skift fra optik til haptik. Det, der træder frem, er en ny definition af begrebet landskab: som et beboet territorium, som en model for menneske-natur-performance på fælles grund, som de bygger sammen.

[PART 2] Mapping a New Earth: Cartographic and Performative Tools of Exploration

Frederique Äit-Touati (FR) & Duncan Evennou (FR).

I dette foredrag udforskes det udviklende forhold mellem Jorden, teatret og kartografien i lyset af nutidens økologiske kriser. Jorden positioneres som en dynamisk aktør snarere end en passiv baggrund, hvilket antyder, at teatret kan fungere som et laboratorium til at undersøge den foranderlige interaktion med miljøet. Jorden fremstår som en central performer i en ny global fortælling, der engagerer sig med kriser, som sætter fokus på økologiske og geopolitiske spørgsmål. Den klassiske definition af landskab er, at det er en del af et territorium – det, der kan ses fra et bestemt udsigtspunkt. I dette foredrag vil vi forsøge at forstå, hvordan vi har bevæget os fra synet til andre former for perception: det er en transformation af blikket, men endnu mere en transformation af kroppens position, en udvidelse af de perceptuelle redskaber, et skift fra optik til haptik. Det, der træder frem, er en ny definition af begrebet landskab: som et beboet territorium, som en model for menneske-natur-performance på fælles grund, som de bygger sammen.

Painting, Process & (Human) Landscapes

George Rouy (UK)

I dette foredrag trækker kunstneren George Rouy på maleriets historie og sin egen praksis og taler om forholdet mellem den kunstneriske proces, billedskabelse og den menneskelige figur. Afslutningsvis, med særligt fokus på Delacroix’s “Massakren på Chios”, rejser Rouy spørgsmålet om, hvad vores forhold til landskaber er i dag, og hvordan de visuelle kunstarter kan hjælpe os med at undersøge dette emne.

The Museum For Contemporary Nature

Emanuele Coccia (IT).

Mennesker var i stand til at udvikle et stabilt forhold til landet og opgive jæger-samler-livsstilen, først da nogle samfund besluttede sig for trofast og stabilt at knytte deres eksistens til et relativt lille antal træer og buske, der kunne forsyne dem med føde og husly. Sådan blev den første by til: det var denne mærkelige handling af rumlig troskab over for plantelivet, der gav anledning til det urbane miljø. Det betyder, at forholdet mellem forskellige arter ikke er perifert urbant. Det er det oprindelige urbane faktum.

Hvis dette er sandt, så er det, vi kalder landet, en form for urbanisme, hvor vi ud over antallet af mennesker og sten også må overveje, hvor mange planter der bør eksistere, hvilke der skal være, hvor hurtigt de skal vokse, og så videre. Følgelig er enhver form for modsætning mellem by og land (eller “vildmark”) illusorisk. Løsningen på klimaforandringerne er ikke at erstatte byer med landet eller “vildmarken”, men at designe byer mere radikalt: at udvide kulturen for urban tæthed til en kultur for artstæthed og biodiversitetsdensitet. På den måde kan vi forvandle byen til et nutidigt naturmuseum, der aldrig holder op med at gentænke en ny planetarisk artsoverskridende tæthed.

The Tonality of Irish Landscapes

Conor Deegan (IR)

Hvad er tonearten i irske landskaber? Den britiske kolonisering ændrede ikke blot Irlands naturlige terræner markant – den satte også sit præg på det irske folks åndelige og følelsesmæssige landskaber. Sporene efter koloniseringen kan stadig ses og mærkes i dag, fysisk i selve landet og i menneskers sind og kultur fra Irland. Bakker er stadig golde efter afbrændingen af “bush schools”, og landskabet bærer den dag i dag de rygge, hvor afgrøderne slog fejl, som ar der minder det irske folk om et traume, de forsøger at glemme. Men hvordan har disse fysiske og følelsesmæssige sår manifesteret sig kunstnerisk, og hvilken rolle spiller tidligere koloniserede landskaber i irsk musik?

I dette foredrag – med afsæt i den irske folkemusiktradition og sin egen praksis – udforsker musikeren Connor Deegan disse historiske og nutidige forhold mellem kolonisering, landskaber og musik, og tegner et billede af, hvordan sådanne tilhørighedens landskaber har spillet og fortsat spiller en væsentlig rolle i irsk musik.

The Art of Rammed Earth Construction

Martin Rauch (AUT)

At bygge med ler og stampet jord er lige så gammelt som menneskenes historie, og alligevel er materialet fortsat lige så moderne og nutidigt som næsten ethvert andet byggemateriale med hensyn til dets økologiske egenskaber og byggefysik. Martin Rauch blev introduceret til jordbygning ikke gennem arkitektur, men snarere gennem sin uddannelse og sit tidlige arbejde som keramiker, ovnmager og billedhugger.

I løbet af de seneste 35 år har han og hans virksomhed, Lehm Ton Erde, udviklet og implementeret mange teknikker og projekter inden for stampet jord. Afgørende for materialets udvikling er ikke blot løbende forbedringer af produktionsprocesser og -muligheder, men også dets etablering inden for nutidig arkitektur og æstetik. Mange bygninger og installationer er blevet realiseret i samarbejde med internationale og anerkendte kunstnere og arkitektkontorer, hvilket har beriget jordbygning både fra et teknisk og kreativt perspektiv.

Being In And To The World – Landscape As An Answering Other

Hartmut Rosa (DE)

Foredraget søger at udvikle en ny forståelse af den moderne opfattelse af natur og landskab ved at argumentere for, at naturen i det moderne samfund opleves og begrebsliggøres som en ‘resonanssfære’. Men mere end dette er der en fornemmelse af resonans mellem mennesker og deres omgivelser, der rækker langt ud over naturens sfære: Huden, tøjet, bilen, huset og den by, vi lever i, opfattes som beskyttende og svarende størrelser, der på én gang skærmer os og giver os mulighed for at bevæge os ud i verden udenfor.

Mennesker, argumenterer foredraget ud fra en kritisk teori-tradition, er kendetegnet ved, at de har brug for mere end blot social anerkendelse for at udvikle et selv: For at undgå tilstande og følelser af fremmedgørelse har de brug for ‘resonans’, dvs. et gensidigt responsivt forhold, hvor man bliver berørt eller bevæget af noget ydre, samtidig med at man er i stand til at række ud og berøre eller bevæge nogen eller noget ‘derude’.

Ecofeminism, Subsistence & Eco-Housing

Geneviève Pruvost (FR)

I dette foredrag præsenteres det at leve med jord fra et økofeministisk og subsistensteoretisk perspektiv: Moderniteten er baseret på en voldelig udnyttelse af jordens og kvindernes kroppe, såvel som bøndernes og koloniserede folks kroppe. Hverdagslivets subsistensaktiviteter forankret i naturlige ressourcer erstattes af masseproduktion og devalueret husarbejde. Husholdninger, befolket af husdyr og organiseret omkring mange forskellige håndværksaktiviteter, bliver til kernefamilier, der må bruge penge på alle deres basale behov.

Arkitekturen afspejler disse dybe sociale forandringer med en anden rumlig organisering, men også ved at ændre byggematerialer – og herunder glemme, at det var muligt at bygge med jord. Udfordringen er at skabe ikke-patriarkalske husholdninger og en anderledes økonomi – ikke et skridt tilbage, men en opfindelse der kombinerer højteknologisk og lavteknologisk udstyr. Denne alternative måde at leve og bebo på afprøves allerede af forskellige fællesskaber. Hvordan kan vi træne vores øjne til at opfange kompleksiteten i deres øko-boliger?