Minimere risici
Det er den vision, der danner udgangspunkt for Povl Filip Sonne-Frederiksens ph.d.-projekt, der begyndte i december 2021 og bærer arbejdstitlen ”At fremme genanvendelsen af funktionstomme bygninger”.
”Der er altid stor interesse i genanvendelse og bæredygtighed, men der er en risiko for, at det tager længere tid og bliver dyrere. Hvis vi kan være med til at minimere de risici, fordi vi har et bedre indblik tidligt i projektet, kan vi fremme interessen for at genanvende”, siger Povl.
Fra rå data til repræsentation
Grundlæggende vil Povl løse det problem, at rå data er svære at arbejde med for arkitekten. Men kan der skabes en mapping eller repræsentation, en slags oversættelse til en brugerflade, kan man overskue projekterne på en helt anden måde tidligt i forløbet.
”Når man har en scanning, forstår computeren ikke, hvilke punkter der udgør et rum eller en væg eller et gulv. Den har brug for os til at fortolke sin punktsky. Så de digitale værktøjer fungerer ikke helt så godt i dag, som vi godt kunne tænke os. Tanken er at gøre processen simplere: At skabe et værktøj, der kan forvandle data til et format eller en model, man kan arbejde videre med.”
Dermed kan arkitekten komme med bedre forslag til bygherren tidligt i processen. Skal en bygning fx omdannes til kontorbrug, kan man hurtigt overskue lyskrav og andre parametre og dermed vurdere muligheder og konsekvenser ved sine valg – hvad vil det fx betyde, hvis facaden skal skiftes?
Den anden del af Povls projekt handler om samarbejdet mellem byggeriets forskellige aktører. Ofte skal data suppleres med menneskelig viden, før man begynder at tegne: Eksempelvis skal der laves en historisk analyse, hvor man vurderer, om der er særlige elementer af historisk betydning, der er værd at bevare.
Historien med
Hvis man hurtigt kan integrere den viden med de tekniske data, er det en fordel.
”Så vil en ingeniør fx kunne sige: Ok, jeg har disse fem muligheder her – en søjle er måske én af dem. Men hvis vi tager højde for den historiske analyse, er denne løsning mest relevant for mig”, forklarer Povl.
Version ét, to og tre
Ph.d.-projektet finder sted i et samarbejde med tegnestuen LINK Arkitektur, Multiconsult, Freja Ejendomme og Alexandra Instituttet (en non-profit-virksomhed, der arbejder med forskning og udvikling inden for it).
Det første år vil Povl bruge på at udvikle en prototype. Siden skal den afprøves af forskellige brugere, og på baggrund af deres feedback udvikles en ny udgave. Planen er, at ph.d.-projektet afsluttes med den tredje udgave, som forhåbentlig vil være anvendelig for brugere med en række forskellige baggrunde (arkitekt, ingeniør osv.).
”Selv om der i dag findes gode værktøjer til mange ting, er processen med at binde dem sammen meget kompleks – og kun få tegnestuer finder det let at arbejde med.”
Netop derfor giver det god mening, at projektet bliver til i samarbejde med tegnestuen LINK Arkitektur.
“Ph.d.-projektet kan godt betragtes som et offspin af forskningsprojektet Modulsystemer i Bygningskulturarven (Fabers Fabrikker), som nu er indstillet til Renoverprisen, hvor mange af de potentialer og udfordringer som Povl forsker indenfor, er blevet kortlagt. I LINK Arkitektur har vi høje forventninger til Povls forskning og hans ph.d., som er et led i en strategisk satsning indenfor by- og bygningstransformation og cirkulær økonomi generelt”,
siger Jan Buthke, Digital Innovation Lead, LINK Arkitektur.
Med andre ord: Der vil være mange på spring til at sætte kløerne i Povls software, når han kan sætte sidste punktum i sin ph.d.-afhandling om små tre år.