- HOME
- /
- Praktikant til Democratic Design, Efterår 2023
Har du interesse for hvordan vores byer og bygninger påvirker os som mennesker og vil du gerne blive klogere på sammenhængen mellem social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed? Vil du gerne have muligheden for at anvende metodiske redskaber i praksis? Så er det måske dig vi søger!
Hos C. F. Møller Architects er vi altid på udkig efter spirende talenter, og netop nu søger vi praktikanter til vores nye ’Democratic Design’ afdeling med opstart i september 2023 på vores kontor i Aarhus. Du har nu en unik mulighed for at specialisere dig inden for et aktuelt og væsentligt område inden for arkitekturens verden.
Som arkitektpraktikant under Democratic Design har du stor interesse for social bæredygtighed, og du er generelt interesseret i relationen mellem mennesker og det byggede miljø. I Democratic Design arbejdes der tværfagligt mellem blandt andet arkitektur, sociologi og antropologi.
Som arkitektpraktikant i Democratic Design bliver din opgave ikke at skitsere, men du vil have et tæt og godt samarbejde med de skitserende arkitekter om grundlaget for de nye projekter, implementering af social effekt og samskabelse mellem arkitekter, brugere og borgere. Du vil også arbejde tæt med vores bæredygtighedsafdeling for at skabe holistiske bæredygtighedsprofiler for vores projekter.
Hvem er du?
Du er studerende inden for arkitektur eller urban design med interesse for strategisk udvikling og fokus på det menneskelige aspekt, arkitekturpsykologi og bæredygtighed. Derudover forventer vi, at du:
Har både teoretiske og praktiske kvalifikationer i følgende programmer: Autocad, Rhinoceros, Adobe CC, Grasshopper, Vray og Sketchup.
Taler og skriver flydende dansk og herudover mestrer engelsk i skrift og tale
Er selvstændig, men trives godt i et team.
Er nysgerrig og har lyst til at arbejde metodisk men også praktisk udenfor kontorets rammer.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet bestå af videreudvikling af redskaber og metoder til social bæredygtighed samt udvikling af nye bæredygtighedsstrategier for nye bygninger og byområder. Du vil derfor blandt andet bygge bro til vores team, som arbejder med miljømæssig bæredygtighed. Dertil skal du:
Bidrage til indsamling af kvalitativt og kvantitativt data, blandt andet i forbindelse med evaluering af social virkning i nye og eksisterende bygninger og bydele.
Udarbejde analyser af sted, adfærd og demografi, som er vores grundlag for nye projekter.
Udarbejde strategier for inddragelse af borgere og interessenter, samt facilitering af disse.
Hjælpe med grafisk formidling og kommunikation.
Bliv en del af noget større
Som praktikant starter du med et hold andre praktikanter. Det skaber et helt særligt kammeratskab i praktikantgruppen gennem hele praktikperioden. På din første dag er der fokus på at give dig en god start på tegnestuen og lære dine medpraktikanter at kende. Derudover vil der i løbet af din praktikperiode være sociale arrangementer i alt fra fredagsbare og personalefester til morgenmad og faglig udvikling.
Hvad er Democratic Design i C. F. Møller?
Med vores nye afdeling tilbyder vi en ekspertise, der supplerer, understøtter og samarbejder med de øvrige ekspertiser på tværs af kontorer og lande. De ydelser vi tilbyder spænder fra blandt andet principper og koncepter for implementeringen af social bæredygtighed og analyse af eksisterende adfærd og relationer samt processer for inddragelse af borgere og interessenter. Hertil har vi en grundlæggende ambition om at tilføje øget meningsfuldhed og værdi til vores byer og bygninger.
Derfor vil du som vores arkitektpraktikant i Democratic Design opnå et dybdegående kendskab til begrebet social bæredygtighed, samt hvad det betyder for udviklingen af fremtidens byer og bygninger. Du vil opnå en bedre forståelse for sammenhængen mellem social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, og hvordan dette kan kobles til arkitektur. Du får mulighed for at afprøve sociologiske samt antropologiske metoder og aspekter af det byggede miljø.
Vi vil i tage ansvar for din læring, og sikre os, at du udvikler dig mest muligt. Du kan i et bredt omfang være med til at tilrettelægge dit forløb, så du kan prøve kræfter med noget af det, du finder mest interessant i praksis. Du får en mentor, der under praktikforløbet vil guide og vejlede din udvikling.
Udvid din viden og dine kompetencer
Hos C. F. Møller Architects tror vi på, at vi kan gøre hinanden bedre. Vi gør med stor glæde brug af vores praktikanters kreative inputs, der gør en forskel for vores projekter, og samtidig bestræber vi os på at højne vores praktikanters faglige niveau og kompetencer.
Som praktikant kan du også gøre brug af vores efteruddannelsesprogram ’GROW’, hvor du gratis kan være med i et bredt udvlag af kurser, som udvikler dig fagligt. Når du har gennemført et kursus, får du et certifikat, der kan styrke din faglige profil i dit fremtidige arbejdsliv.
Vi kigger ansøgninger igennem løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Cecilie Marie Busk, Head of Democratic Design, på
+45 6193 6860 eller cmb@cfmoller.com
Lyder ovenstående som noget for dig? Så tøv ikke med at sende en ansøgning!
Tryk på ’Ansøg’ for at komme videre.