Schønherr søger landskabsarkitektpraktikanter - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Schønherr søger landskabsarkitektpraktikanter

Schønherr søger landskabsarkitektpraktikanter

Udgivet 10.10.2023

PRAKTIK SOM LANDSKABSARKITEKT
FORÅR 2024

VIL DU MED?
– Når vi løser tidens store samfundsudfordringer

Som praktikant hos Schønherr vil du komme med i forreste række, når vi udvikler klimaløsninger, der forebygger oversvømmelse, imødegår stigende vandstande og minimerer skaderne ved stormflod og skybrud. Samtidig bliver du en del af en tegnestue med en lang tradition for bevarelse og fornyelse af vores fælles kulturarv. En tegnestue, hvor dét at indskrive kulturarv og stedernes iboende kraft i nuet er en del af vores DNA.

Kom og bliv en del af et miljø, hvor vi er optagede af klima, biodiversitet, genanvendelse af ressourcer og af at sikre en bæredygtig forvaltning af vores byer og landskaber. Vi engagerer os i samfundets store og aktuelle udfordringer – med nysgerrighed, nytænkning og masser af konkret, teknisk viden.

NATUREN ER VORES MEDSPILLER
Hos Schønherr arbejder vi ud fra den forudsætning, at mennesker og natur sameksisterer på lige fod. Vi ser naturen som en altafgørende medspiller, når vi fx arbejder med biodiversitet, genanvendelse og naturbaserede løsninger, der kan mindske konsekvenserne af klimaforandringerne.

Vi er også en tegnestue med holdninger, der gerne blander sig i debatten om den grønne omstilling, fremtidens klimatilpasningsløsninger, genanvendelse af ressourcer, energilandskaber og sammenhængen mellem by og land. I vores projekter bearbejder vi samme emner med skønhed og vores fælles kulturarv som basis for nødvendige forandringer. Vi kalder det smuk fornuft.

SKAL DU MED?
Hvis du er nysgerrig på vores arbejde, har du nu muligheden for at prøve kræfter med landskabsarkitektfaget i forårssemestret 2024, enten i København eller Aarhus. Du vil blive en del af en travl men varm arbejdsplads, hvor din mening betyder noget, og hvor du vil kunne lære fra de bedste og mest erfarne kollegaer.

ANSØGNING
Hvis du ønsker en praktikstilling i Aarhus, skal du sende din ansøgning (CV + portfolio) til Mi Koudall Randlev mkr@schonherr.dk – eller ring: 2510 7842.

Ønsker du praktik i København, skal du sende din ansøgning (CV + portfolio) til Sofie Yde på syd@schonherr.dk – eller ring: 2510 7854.

© — Arkitektskolen Aarhus
...