Entasis søger praktikant til forårssemestret 2025. - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Entasis søger praktikant til forårssemestret 2025.

Entasis søger praktikant til forårssemestret 2025.

Udgivet 21.10.2024

Som arkitektpraktikant hos entasis, indgår du som kollega på tegnestuen, med mulighed for at udforske alle fagets facetter – fra skitseprojekter med hovedet på skrå, til snorlige tilsynsbesøg på byggepladser.

Vi har mange års glædelig erfaring i at inkludere studerende i vores hverdag. Vores bud på et lærerigt arbejde er, at sikre et balanceret forhold mellem studerende og erfarne arkitekter, 1 til 10 er normen. Det gode praktikforløb bygger på den studerendes interesse for forholdet mellem bygningerne (og byernes) kunstneriske lag, og det stof rummene skabes ved: konstruktion, materiale, byggeteknik, detalje. Vi har god erfaring med, at studerende bliver hos os længere end et halvt år, og vi påskønner de længere ansættelser.

Vi regner med, at du har arbejdet med programmer som Autocad, gerne Revit, Adobe-pakken og kan noget 3D-modellering. Og at du er frisk på, at bygge modeller i pap.

entasis er en dansktalende tegnestue, så du skal kunne indgå i en hverdag på dansk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere

© — Arkitektskolen Aarhus