En ny arkitektskole

230 forslag til en ny arkitektskole
Kategori: Udstilling
Dato: 04/04/2016 - 27/04/2016
Lokation: Arkitektskolen Aarhus, Nørreport 20, 8000 Aarhus C
Arrangør: Arkitektskolen Aarhus

Skal den nye arkitektskole i Aarhus være gul, skal den udelukkende være bygget af mursten, eller skal kontorerne svæve over jorden?

Skolen modtog 230 meget forskellige forslag til den åbne designkonkurrence for en ny arkitektskole i Aarhus. Nogle forslag var mere dristige end andre, men de er alle fascinerende i deres forskellige bud på, hvordan en arkitektskole i det 21. århundrede bør fungere, og hvordan den bør se ud.

Du kan udforske de tre vindere af den åbne designkonkurrence sammen med de andre 227 konkurrenceforslag i udstillingsbygningen i april.

De tre vindere af den åbne designkonkurrence vil blive inviteret til at deltage i den begrænsede designkonkurrence på lige fod med de tre prækvalificerede teams: BIG fra Danmark, Lacaton & Vassal fra Frankrig og SANAA fra Japan. Det betyder, at i alt seks teams vil konkurrere om det endelige design af den nye arkitektskole på Godsbanearealerne i Aarhus. Vi forventer, at den begrænsede designkonkurrence lanceres i sensommeren 2016.