Forelæsning og paneldebat med Carlos Bayod Lucini
Kom med til forelæsning med Carlos Bayod Lucini, projektleder ved Factum Foundation i Madrid. Forelæsningen efterfølges af en paneldebat med lektor Ruth Baumeister, lektor Mo Krag og professor Mogens Morgen.
Som en global frontløber inden for eksperimentel kulturarv arbejder Factum Foundation med udstillinger og projekter over hele verden i samarbejde med kunst- og kulturinstitutioner – senest med udstillingen Michelangelo Imperfect på SMK i København.
Carlos vil præsentere udvalgte projekter og blandt andet diskutere:
- Digital teknologi som drivkraft for udviklingen af ‘non-contact’ interventioner
- Mulighederne i 1:1-reproduktioner til at skabe nye måder at møde værkerne på
- Potentialet i – og misforståelserne omkring – digital restaurering
- Udfordringen ved at præsentere originaler og reproduktioner i samme rum
- En narrativ tilgang til kuratering af udstillinger
- Vigtigheden af at uddanne arkitekter med en ny forståelse for materialitet
Forelæsningen og paneldebatten foregår på engelsk.
Photo: BLAF Architecten.