- HOME
- /
- Studiepraktik i Kommuneplanlægning: Vær med til at forme fremtidens Aarhus
Vil du prøve kræfter med de store spørgsmål om, hvordan Aarhus Kommune skal udvikle sig? Hvordan planlægger vi nye byområder? Hvor skal fremtidens boliger og erhverv placeres? Hvordan skaber vi plads til vedvarende energi og samtidig passer på landskabet? Og hvordan sikrer vi gode udviklingsmuligheder for kommunens oplandsbyer?
Som praktikant bliver du en del af Kommuneplanlægning og får mulighed for at arbejde med forskellige skalaer og problemstillinger. Det kan være alt fra udviklingen af et enkelt lokalområde eller en oplandsby til strategisk planlægning for nye byområder og hele Aarhus Kommune.
Afhængigt af de aktuelle projekter og dine kompetencer kan du blandt andet komme til at arbejde med:
-strategisk planlægning for nye byområder
-planstrategi og kommuneplanlægning
-byskitser for kommunens oplandsbyer
-planlægning for vedvarende energianlæg
-landskabsplanlægning
-bolig-, erhvervs- og detailhandelsplanlægning
-kulturmiljø og SAVE-registrering.