KURSUS I BYPLANLÆGNING ER VEJEN TIL INDFLYDELSE
Første marts begynder næste hold på kurset i byplanlægning, og erfaringerne viser, at den nye lærdom giver pote.
10.01.2019
Første marts begynder næste hold på kurset i byplanlægning, og erfaringerne viser, at den nye lærdom giver pote.
10.01.2019
Hvor får du egentlig størst gennemslagskraft som arkitekt? På tegnestuen eller i kommunen? Ifølge cand.arch. og ph.d. Martin Odgaard skal man ikke kimse ad den betydning, arbejdet med byplanlægning i det offentlige har.
”Har man ambitioner om at gøre en forskel som arkitekt, er der næppe noget bedre sted end kommunerne. Også hvis man interesserer sig for bæredygtighed og grøn omstilling. Det er nogle store projekter, de arbejder med, og så er det også nogle virkeligt interessante opgaver at have ansvaret for”.
Janne Fjeldtvedt er arkitekt og ansat på tegnestuen Lendager Group. Hun fik bevilliget kurset af sin arbejdsgiver og er særligt glad for det indblik, hun har fået i samspillet mellem arkitektens, kommunens og statens visioner, når der skal bygges nyt.
”Det var spændende at få et nyt perspektiv på faget og en dybere forståelse for, hvordan man arbejder med fysisk planlægning i det offentlige. Min praktik i Erhvervsstyrelsen gav også et interessant indblik i de politiske processer og administrative rammer knyttet til faget”, siger hun.
Også for ledige arkitekter er kursets effekt stor. På længere sigt viser det sig, at to tredjedele af kursisterne bliver nemlig tilknyttet en form for byplanspraksis efterfølgende. Særligt den indbyggede praktik praksisperiode på fire uger udgør en fin mulighed for at etablere kontakt og gøre sig bemærket over for en kommune, privat rådgivervirksomhed eller anden organisation.
“Vi ser, at især de kursister, som er villige til at flytte sig lidt geografisk, har stor fordel af kurset karrieremæssigt”, siger Martin Odgaard.
Kurset begynder 1. marts, og der er tilmeldingsfrist 1. februar 2020.
Læs mere om kurset eller tilmeld dig nu.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE