Trivselskonference
Program
Konference om de studerendes trivsel på kunstneriske uddannelser
Konferencen er udskudt til efteråret grundet COVID-19.
Trivselskonference
Konference om de studerendes trivsel på kunstneriske uddannelser
Konferencen er udskudt til efteråret grundet COVID-19.
Oplægsholder annonceres senere
Oplæg om det kreative arbejdes natur. Hvad er der på spil i det kreative arbejde? Hvad fremmer og hvad hæmmer den kreative arbejdsproces? Hvad er betydningen af indre motivation i det kreative arbejde? Og hvad betyder tidspres og ydre bedømmelse for den kreative proces?
v/ Claus Holm, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læreprocesser er smertefulde! At erfare eller lære nyt er ikke kun en positiv og modstandsfri oplevelse. Udgangspunktet er faktisk negativt: Der er noget, vi endnu ikke ved, kan eller evner. Kampen med stoffet – og engagementet i det – er uomgængelige og konstituerende træk ved en læreproces. Hvornår har man gjort det godt nok? Kan man lære og samtidig være i trivsel? Og hvad er den egentlige uddannelsesopgave: At skabe trivsel eller livsduelige – studielivsduelige – studerende?
Faciliteret samtale
v/ motivationsforsker Helle Hein
Helle Hein har i et længerevarende samarbejde med Arkitektskolen Aarhus undersøgt motivation, trivsel og stress blandt skolens studerende. Undersøgelsen har vist, at fravær af mening er en af de væsentligste kilder til stress, og at det kan være nyttigt at skelne mellem ”kunstnerisk belastning” og stress. Hvad er de væsentligste kilder til stress, og hvordan skelner de studerende mellem kunstnerisk belastning og stress?
Feedback på kunstneriske uddannelser er en følsom disciplin, fordi det kunstneriske udspringer af den skabende person selv. Feedback spiller derfor en central rolle i undervisningen og for de studerendes læring og trivsel. Den rette feedback kan være kilde til mening og fremdrift, mens den forkerte feedback kan være kilde til stress og meningstab.
Deltagere:
Torben Nielsen (rektor, Arkitektskolen Aarhus), Helle Hein (motivationsforsker), Henrik Sveidahl (rektor, Rytmisk Musikkonservatorium) og Mette Volf (lektor, Arkitektskolen Aarhus).
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE