Glitches: Kan funktionsfejl fungere som drivkraft i arkitekturen?

Alexandria Bo-Weong Chan har de sidste par måneder arbejdet på at få digitale værktøjer til at ‘gå ud af deres gode skind’. Hun fremprovokerer funktionsfejl for at undersøge fejlens kreative potentiale indenfor arkitektur. Et etårigt legat fra Verner Overgaards Familiefond har gjort projektet muligt.

02.04.2020

Hvad var det, der gik galt? Det er et spørgsmål, vi ofte stiller, når vi ønsker at rette op på noget og undgå at gentage fejl. Men når noget går galt, er der måske samtidig noget, der lykkes på et andet niveau. Med andre ord: Måske besidder funktionsfejl (glitches) et kreativt potentiale, som kan skabe ny indsigt?

Alexandria Bo-Weong Chan, som har en kandidatgrad i arkitektur, er for tiden ansat som forskningsassistent på Arkitektskolen Aarhus. Hendes arbejde knytter sig til hendes kandidatafhandling, som udfoldes yderligere gennem projektet. Da emnet kan forekomme noget abstrakt, forklarer hun hendes arbejde med denne sammenligning:

“Forestil jer, at i arbejder med et værktøj, som er i stykker – det kunne være en hammer eller en sav. Selvom værktøjet er i stykker, påvirker det stadig materialet, hvad enten det er træ, metal eller et helt tredje materiale”, siger Alexandria Bo-Weong Chan.

Nye erfaringer

Funktionsfejl har længe været genstand for interesse i kunstens verden, hvilket i første omgang var kilden til Alexandrias interesse. Hun mener dog, de også kan have værdi for arkitekter.

“Værktøjers funktionsfejl kan give os nye erfaringer. I kunstens verden anvendes de ofte til at fremhæve vores forhold til teknologien. Mit spørgsmål er: Hvordan kan vi opnå det samme indenfor arkitektur?”

For at finde ud af det, begyndte hun at lege med forskellige digitale værktøjer på skolen.

“En af de ting, jeg gjorde, var at sætte en 3D-printer til at printe objekter i maskinens maksimale størrelse: 0,4 mm. For at se hvad skete, når den blev presset til sit yderste. Jeg gav den også for mange informationer at arbejde med. Det, der skete, var, at den begyndte at printe i cirkler, før den printede det, jeg havde bedt den om. Den skabte således en model, der var vidt forskellig fra det, jeg havde forestillet mig.”

Materialers essens og tekstur

Noget, der umiddelbart kan ligne en nyttesløs øvelse, kan være med til at åbne vores øjne for nye måder at konstruere eller formgive rum.

“Glitching (funktionsfejl) kan også forekomme, når man arbejder med CNC-maskiner og andre industrielle værktøjer. Funktionsfejl kan afsløre nye og spændende ting om materialerne: Deres essens og tekstur – og hvordan vi kan bruge dem til at transformere rum. Det var en af de første ting, jeg var nysgerrig efter at vide mere om: Hvad er grænserne for sikker drift, og hvad fortæller det om de forskellige materialer, når disse grænser udfordres?”

For tiden anvender Alexandria Bo-Weong Chan fotogrammetri til at dokumentere Arkitektskolens kantine. Hun udfører en digital registrering for at undersøge, hvorvidt fotogrammetri er i stand til dynamisk at fastholde, hvordan rummet anvendes, og hvordan brugerne bevæger sig gennem rummet. Hun er lige nu travlt optaget af at analysere de indsamlede data for at identificere funktionsfejlene: Hvor mangler der information, og hvordan repræsenteres visse objekter forkert?

Et stærkt netværk

Det er et arbejdslegat fra Verner Overgaards Familiefond, som har gjort det muligt at realisere projektet. Arbejdslegatet uddeles hvert år til to dimittender fra Arkitektskolen Aarhus. Formålet er at fremme innovativ forskning indenfor teknologi og design samt at give modtagerne en mulighed for at blive en del af et videnskabeligt miljø. For Alexandria Bo-Weong Chan har det opfyldt begge formål.

“Det har været en succes, og jeg har opbygget et stærkt netværk med de andre forskere på skolen. Det er første gang, jeg oplever at være en del af den akademiske verden, og jeg har fordybet mig i den. Folk har været virkelig hjælpsomme”, udtaler hun.

Alexandria Bo-Weong Chan vil gerne fortsætte med at udforske sit interesseområde. Men hun er klar over, at mulighederne i den akademiske verden kan blive påvirket af den globale krise, vi befinder os i for tiden.

“Jeg vil gerne fortsætte min forskning på en eller anden måde, dykke ned i den igen og, ideelt set, kombinere en praksisrettet tilgang med en akademisk tilgang. Jeg står lige nu med en fod i hver verden, så det er mit drømmescenarie.”