ET NYT PARADIGME FOR BYGGERI OG ARKITEKTUR
Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Universitet og det rådgivende ingeniørfirma, Søren Jensen står bag Aarhus Center for Regenerativt Byggeri, der blev lanceret i 2024. Centeret er dannet på baggrund af det alarmerende behov for en ny byggepraksis.
Regenerativt byggeri er ikke blot bæredygtigt i klassisk forstand men bidrager aktivt til at genoprette økosystemer. Derfor vil vi gennem viden bidrage til udvikling og udbredelse af holistiske løsninger, der redefinerer samspillet mellem klima, natur, menneske og byggeri.
Som partner i Aarhus Center for Regenerativt Byggeri ønsker Arkitektskolen Aarhus at styrke forsknings- og uddannelsessamarbejder for at skabe systemisk forandring af byggebranchen blandt andet at vi gennem nye samarbejdsformer, netværk og vidensformidling bidrager til regeneration af balancer i natur og mennesker. Vores forskere undersøger gennem artefakter, prototyper og fysiske interventioner, hvordan forskningsviden kan omdannes til konkret design i en regenerativ praksis.
Aktiviteter
Aarhus Center for Regenerativt Byggeri arrangerer løbende aktiviteter, der er åbne for alle. Disse annonceres løbende på LinkedIn, her kan du også følge med i centrets forskningsaktiviteter.
Kom blandt andet med til de åbne netværksmøder Regenerative Dialogues, der afholdes hver fredag formiddag på Europaplads 8 samt Extended Dialogues, der afholdes 4 gange årligt på Arkitektskolen Aarhus.