The Labourification of Work

Det primære spørgsmål i ph.d.-projektet er, hvordan danske tegnestuers produktionsformer er blevet påvirket af den danske velfærdsstats neoliberale drejning.

For at kunne leve op til betegnelsen ’fag’, er det nødvendigt for arkitekturfaget at skabe en omsætning, der kan brødføde andre aktører, som opererer inden for det samme erhverv. Derudover er det nødvendigt, at en betydelig mængde penge er involveret.

Ph.d.-projektet adskiller selve arbejdet/værket (work) fra anstrengelserne (labour) og dermed fra det slid og de møjsomme aktiviteter, arkitekter udstår i deres daglige arbejdsprocesser.

Det undersøger de lokale og overnationale sfærer, arkitekten opererer inden for og som påvirker måderne, hvorpå arkitekter producerer arkitektur.

Projektet undersøger udspringet af den danske arkitektfaglighed og beskæftiger sig så med to tidsperioder: Den første er perioden efter Anden Verdenskrig (1945-1975). Denne periode omfatter velfærdstatens guldalder og de produktionsformer, som blomstrede op under den. Den anden periode (1993-2016) angår den neoliberale drejning og de nationale politikker, som sigtede på at indføre flexicurity på arbejdsmarkedet og på den Europæiske Unions aftaler for fri bevægelighed.

Projektet gør brug af en blandet metodologi (gennemgange af arkiver, gennemgange af litteratur og velfunderet teori) som understøttes af arkitekturens beskrivende værktøjer (teoretiske diagrammer og udstillingsdesign).

Det overordnede argument drejer sig om “the labourification of work”. Labourification indebærer, at labouring – dvs.  møjsommelige aktiviteter som administration, deltagelse i ulønnede konkurrencer, ulønnet overtid mv. – accepteres af arkitekter på alle niveauer som en betingelse for den spændende tingsliggørelse af arbejdet (work) som udgør en eftertragtet belønning.

Vejledere

• Professor MSO Walter Unterrainer
• Lektor Charlotte Bundgaard