Tilgang til Transformation af Kulturmiljøer – En Fælles Fortælling

Ph.d.-projekt af Mathilde Kirkegaard

I Danmark findes bebyggede helheder, som afspejler lokalforankrede fortællinger og som kan kategoriseres som kulturmiljøer. Forskningsprojektet Screening af Kulturmiljøer screenede, i samarbejde med de respektive kommuner, lokalarkiver og museer, over 2100+ kulturmiljøer i 52 kommuner mellem 2015-2020.

Afhandlingen vægter det liv, der udfolder sig i kulturmiljøet, og undersøger, hvad der karakteriserer et kulturmiljø, og på baggrund af denne undersøgelse afsøges, hvordan kulturmiljøer kan tilgås. Sidstnævnte relaterer sig til kommunernes varetagelse af kulturmiljøer, hvortil afhandlingen bidrager med undersøgelser af, hvilken tilgang der kan anvendes i transformation af kulturmiljøer. Afhandlingen omfatter to eksperimenter i to forskellige danske kulturmiljøer, Ebeltoft Fiskerihavn og Aarhus’ Kødby, samt to skrivebordsundersøgelser af henholdsvis et dansk kulturmiljø, Maltfabrikken, og en udenlandsk kulturarvsby, Ballarat i Australien.

Eksperimenterne på Ebeltoft Fiskerihavn og i Aarhus’ Kødby benyttede metoderne Research by Design og Action Research. Dette ved situationsspecifikke interventioner, der eksperimenterede med kulturmiljøets aflæselighed samt en inddragende og samskabende tilgang. Afhandlingen benytter både metoder inden for den design/arkitekturbaserede forskningstradition og humanistiske metoder såsom interview og observation.

Tilgang til Transformation af Kulturmiljøer – En Fælles Fortælling

Ved afhandlingens eksperimenter blev der fordret til forhandling, brug og dyrkelse, hvilket eksemplificerer en tilgang til transformation som rammesætter en kontinuerlig værditilskrivning. Hertil diskuterer afhandlingen, om der, i planlægningssammenhænge, mangler et vokabularium for dét, som ikke kan kategoriseres som enten materiel kulturarv eller immateriel kulturarv, men som er repræsenteret ved en stedsspecifik brug af kulturmiljøet.

Kulturmiljøer er indlejret i kulturarv, og definitionen på kulturarv er, især henover de sidste årtier, blevet udfordret og udvidet. Afhandlingen afsøger karakteriseringen af kulturmiljøer i lyset af denne udvikling, som i stigende grad vægter de mennesker, der tilskriver kulturarven en værdi. I relation til denne udvidede kulturarvsforståelse, diskuteres kulturmiljøer i relation til fænomenologisk og sociologisk teori samt relevant arkitekturteori og stedsteori.

Afhandlingen bearbejder en balancering af en kulturmiljøvaretagelse ”top-down” og de mennesker, der tilskriver kulturmiljøet en værdi, målrettet en social bæredygtig tilgang til transformation af kulturmiljøer.