Kulturmiljøer skal bruges og beskyttes for en mere bæredygtig fremtid

Kulturmiljøer er den historie, vi står på, og de giver vores byer og land stemning og karakter. Et nyt forskningsprojekt på Arkitektskolen Aarhus skal undersøge Danmarks Kulturmiljøer, og hvordan de kan beskyttes og bruges i hverdagen på en bæredygtig måde. Projektet er støttet af Realdania.

13.09.2022

Vi skal blive bedre til at forstå og bruge vores stærkeste kulturmiljøer og den bygningskulturarv, som følger med. For det er mere bæredygtigt at bevare, transformere og bygge videre på, end det er at bygge nyt.

Det er det ambitiøse mål for Arkitektskolen Aarhus’ nye forskningsprojekt ’Bæredygtige Kulturmiljøer’. Projektet, der gennemføres i samarbejde med den filantropiske forening Realdania, skal i de kommende tre år undersøge, hvordan vores værdifulde kulturmiljøer og den arkitektoniske kulturarv kan bevares i nutiden og spille en aktiv rolle i en mere bæredygtig udvikling af vores byer og landdistrikter. Ikke kun for klimaets og økonomiens skyld – men også for at fremme den sociale bæredygtighed.

”Størstedelen af vores arkitektoniske kulturarv varetages i den kommunale planlægning. Her er den opdelt i adskilte kategorier som bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og fredninger, der behandles særskilt. Opdelingen stammer fra en tid, hvor det mest handlede om at bevare vores fortid i en periode, hvor der skete hastige forandringer. Men i dag må vi se på kulturarven i sammenhæng og i samklang med de bæredygtige dagsordner, som kommunerne står overfor, siger professor Mogens A. Morgen fra fagområdet Arkitektonisk Kulturarv på Arkitektskolen Aarhus og uddyber:

”Kulturmiljøer omfatter alle kategorier af kulturarv – landskab, bygningskultur, naturarv og såkaldt immateriel kulturarv, som f.eks. sukkerproduktion på Lolland. Vi skal derfor se bevaring i et samlet perspektiv. Forskningsprojektet vil i samarbejde med kommunerne undersøge, hvordan vi kan skabe bedre sammenhæng og samtidig understøtte bæredygtighed over en bred kam.”

Projektet vil styrke forskningen i arkitektonisk kulturarv og kulturmiljøer og for første gang gøre det muligt at undersøge kulturmiljøernes rolle i bæredygtig planlægning. Men selvom projektet er forskningsbaseret, er det rettet mod praksis, og forskerne vil samarbejde med flere kommuner og internationale forskningsmiljøer om at screene kulturmiljøernes helheder, værdifulde bygninger og elementer samt betydningen for social bæredygtig udvikling i områderne.

”Danmarks kulturmiljøer har potentiale til at spille en større rolle i vores fælles hverdag og bidrage til bæredygtig byudvikling – f.eks. som ramme om sociale aktiviteter i byer og på landet. Det nye forskningsprojekt på Arkitektskolen Aarhus kobler arkitektur, landskab og ikke mindst det lokale liv – og det vil åbne for et nyt helhedssyn, som vi glæder os til at få indblik i,” siger Eske Møller, der er projektleder og arkitekt i Realdania.

Og netop forbindelsen mellem det lokale liv og kulturmiljøets fysiske udtryk og bevaringsværdi er afgørende at undersøge, forklarer lektor ved Arkitektskolen Aarhus, Simon Ostenfeld Pedersen:

”Vi ved, at miljøet har stor betydning for det liv, den atmosfære og de aktiviteter, der findes i et kulturmiljø. Vi bliver opmærksomme på det, hvis det forsvinder, eller der rives meget ned eller ændres i området. Og det er noget, man ikke kan bygge sig tilbage til. Derfor skal vi sammen med kommunerne undersøge kulturmiljøer i deres helhed, herunder det liv der udfolder sig, og afprøve nye metoder, der kan bruges i planlægningen. Ved i højere grad at arbejde tværfagligt, skal vi skabe ny viden og operationelle retningslinjer for en bæredygtig varetagelse af kulturarv i helheder, så vi undgår at belaste klimaet og samtidig sikrer en mere bæredygtig udvikling af vores kulturmiljøer,” siger han.

Projektet sættes i gang i september 2022 og afsluttes i september 2025. Bevillingen fra Realdania er på 5 mio. kr. Arkitektskolen Aarhus bidrager med yderligere 5 mio. kr.

PROJEKTDELTAGERE

Projektgruppen består af professor Mogens A. Morgen, lektor Simon Ostenfeld Pedersen, adjunkt Nina Ventzel Riis, postdoc Mathilde Kirkegaard og postdoc Sidse Martens Gudmand-Høyer.