Uregerlige, langsomme landskaber

Udstilling om plantematerialer
Kategori: Onsite Gallery, Udstilling
Dato: 06/10/2025 - 10/10/2025
Tid: 12:00 - 17:00

Hvordan planlægger og omlægger vi vores by med større forståelse for det, der gror lokalt og dets betydning for stedets særlige identitet? Denne udstilling undersøger plantematerialer, hvor de kommer fra og hvordan de kan indgå i fremtidige, uregerlige og langsomme landskaber.

Med udgangspunkt i omlægningen af det bynære kulturlandskab omkring Moesgaard undersøger vi i samarbejde med Aarhus Kommune, hvordan man ved at indsamle frø kan bidrage til at starte en fælles proces for brugen af lokale plantematerialer. Samtidig reflekterer vi over, hvordan man udvikler et gehør, en sans, en æstetik for den uforudsigelighed, det bringer med sig, når vi spreder frøene ud i vores by igen.

Udstillingen “Uregerlige, langsomme landskaber” er skabt af studerende Marie Foged Jensen, Laura Bøgesvang Sørensen og Silke Lecanda Trautner fra Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med arkitekter Anna Rämert og Bente Ulrikke Weinreich.

Udstillingen kan opleves i Onsite Gallery i Aarhus Arkitekturuge d. 6.-10. oktober. Alle dage kl. 12.00 – 17.00.

Projektet er støttet af Dreyers Fond.