AFSKEDSRECEPTION FOR REKTOR TORBEN NIELSEN
BOGLANCERING & UDSTILLINGSÅBNING
Efter 14 år som rektor og en livslang tilknytning til Arkitektskolen Aarhus fratræder Torben Nielsen sin stilling, når studieåret går på hæld.
Alle studerende, medarbejdere, samarbejdspartnere samt venner og familie er derfor inviteret med til en festlig afskedsreception for vores afgående rektor.
Samme dag åbner også en fotoudstilling med fotografiske værker af Torben Nielsen samt lancering af bogen Stadig byggeplads. Både udstilling og bog skildrer i billeder tilblivelsen af den nye skole.
Reception, udstillingsåbning og boglancering finder sted torsdag d. 20. juni kl. 15.00 – 18.00 i skolens bibliotek. Arrangementet er åbent for alle – men kræver tilmelding via dette link.
På vegne af bestyrelsen
Carsten With Thygesen
bestyrelsesformand
RSVP // 13. juni
Fotobogen Stadig byggeplads er støttet af Dreyers Fond, Realdania og Boligfonden Kuben.