Med en passion for bæredygtige materialer har Johan Neve Klejs med nysgerrigt sind boret sig ned i jorden – som byggemateriale.
”Af jord er vi kommet” er hans første udstilling som arkitektstuderende. Med den håber han at inspirere andre til at se potentialet i det, der ligger lige for fødderne af os. Jordarkitekturen byder på mange svar til nutidens problemer, specielt på parametre som indeklima, åndbarhed, akustik, ressourceforbrug, cradle to cradle osv.
![](https://aarch.dk/wp-content/uploads/2019/03/IMG_0037.jpg)
“Jeg er interesseret ikke bare i det byggetekniske – den poetiske dimension fylder også meget for mig. Jeg synes jord har en iboende poesi, og det håber jeg at kunne videreformidle i min artist talk.
![](https://aarch.dk/wp-content/uploads/2019/03/41725373_10217116956226053_5667804728323473408_o.jpg)
Jeg kan nu også afsløre, at jeg af Boligfonden Kuben har vundet et legat til en byggeworkshop, som med lidt held afholdes i august dette år. Herigennem ønsker jeg at videregive den viden, jeg tilegnede mig sidste år, og at forme relationer til andre og nye jordentusiaster.”
![](https://aarch.dk/wp-content/uploads/2019/03/IMG_2609.jpg)
Af jord er vi kommet kan opleves i arkitektskolens kantine 20. marts – 22. april, og den 21. marts klokken 15.00 afholdes en Artist Talk i kantinen med Johan Neve Klejs.