Forskningsprojektet anvender svagheder som et overordnet kritisk rammeværk til at undersøge materialefænomener med performative relationer til omgivende kræfter.
Et ph.d.-projekt af Karianne Halse
Undersøgelserne udspringer fra observationer af traditionelle byggemetoder og teknikker, som præsenterer alternative måder at tilgå forholdet mellem materialer, ustabiliteter og kræfter som afviger fra den gængse byggepraksis. Fremfor at søge kontrol og modstå påvirkning, udfordrer de fundne eksempler denne tænkning ved at arbejde med kræfterne – eksempelvis ved at være eftergivende, ofre sig eller at give plads til (dimensionelle) materialeændringer. Forskningen er drevet af en fascination og nysgerrighed for en materialetilgang, som i stigende grad synes fraværende i den måde vi tænker og bygger på i dag.
Forskningen identificerer – og udforsker – en fremspirende kløft, der synes at have opstået i den normative arkitektoniske byggepraksis, mellem det formelle udryk og materiale adfærd. Således stilles der spørgsmålstegn ved det dominerende fokus på formel (numerisk/geometrisk) kontrol der præger den nutidige arkitektur, hvilket til dels har afledt en manglende opmærksomhed og forståelse for materialeadfærd.
G. Vattimo’s filosofiske begreb ’weak thought’ er udgangspunktet for etableringen af et teoretisk rammeværk centreret rundt svagheder. Dette suppleres med yderligere teori, som relaterer sig til de specifikke eksperimenter og diskussioner, og har et særligt fokus på at udfolde performative og dynamiske materiale dimensioner. Endvidere anvendes begrebet formløs (informe, G. Bataille) som en operativ term i forskningen. Det formløse informerer det overordnede rammeværk på et materiale-specifikt niveau, med fokus på ustabile og flygtige materialedimensioner – og bidrager således til en udvidet og mindre rigid måde at anskue den materielle verden på.
Forskningsprojektet anvender kunstneriske praksisser som en måde til at beskæftige sig direkte med materialerne, med det formål at afsøge specifikke indsigter i forhold til de oplevelsesmæssige og performative dimensioner. Derigennem søger de kunstneriske praksisser at rette opmærksomheden mod oversete materialedimensioner og sider af det velkendte. De kunstneriske undersøgelserne muliggør et fokuseret blik og forankret perspektiv på specifikke materialefænomener, hvor fra disse udfoldes og der skabes forbindelser på tværs, samt overordnede perspektiver.
Den overordnede struktur af forskningsprojektet understøtter en opdagelsesstyret tilgang til forskningen og faciliterer en pendulering mellem teori og praksis. Forskningen er centreret omkring et sæt Demonstrationer (Demonstrations), som opbygges fra tre overordnede forskningskomponenter: Opmålinger (Measurings) bibringer (empiriske) indsigter i specifikke materiale fænomener gennem kunstneriske praksisser. Den Operative Ordbog (Operative Dictionary) nedfælder og organiserer teoretiske perspektiver gennem indekskort og termer. Endvidere tilfører Perspektiver(Perspectives) eksterne referencer fra kunstfeltet, hvilket bidrager med materialeindsigter og teori fra et kunstnerisk perspektiv.
Forskningsprojektet, som en eksperimenterende praksis i sig selv, udfolder potentialer og skaber indsigter i en proces-orienteret materialeforståelse. Endvidere synliggør undersøgelserne iboende kompleksiteter, øger opmærksomheden og bidrager med kritiske perspektiver til at tænke arkitektonisk med materiale processer og -relationer.
Vejledere
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
RInggadekrydset ved det gamle vandtårn i Aarhus N. Foto: Aarhus Kommune. Imperfect City: Tidligere journalisthøjskole skal være kulturcentrum i Aarhus...