Prisen gives nok så meget for Karens lange karriere. Hun begyndte som studerende på Arkitektskolen Aarhus i 1981 på en tid, hvor uddannelsen så markant anderledes ud end i dag.
”Vi diskuterede alt og havde stort set ingen undervisning, så efter det første år var man ret frustreret. Hvad gik det her egentlig ud på? Det var der ingen, der fortalte os. Først ved kritikken fik man at vide, hvad der var op og ned. Det var learning by doing, og det var på den hårde måde. Hvis man udsatte de studerende i dag for en tilsvarende didaktik, ville de sige fra.”
Karen fandt sin egen vej og formulerede på tredje år et manifest, der brød med det ensidige fokus på den danske designtradition og som pegede frem mod afgangsprojektet, der endte på forsiden af Politikens kultursektion og i tv.
Pølsevogn med neon
Karen tegnede en pølsevogn i rustfrit stål med lyseblåt glasfibertag og neon hele vejen rundt, hvilket på den tid var et uhørt og provokerende projekt.
”Jeg gik på linjen Møbel og Rum, hvor der mest gik pæne piger, der tegnede dækketøjsskabe og pæne møbler til pæne hjem. Så folk syntes, det var provokerende, uæstetisk og et step down at tage fat i noget så folkeligt som en pølsevogn.”
Det resulterede i et radikalt anderledes projekt med snit, tegninger i 1:1 og en model i skala 1:5.
Sommerfugl hos Friis & Moltke
Karen var praktikant hos Friis og Moltke i en tid, hvor de gamle koryfæer stadig var en del af hverdagen på tegnestuen. De studerende kaldte man sommerfugle i en tid, hvor der var et synligt hierarki, men også store muligheder, hvis man greb dem.
”Jeg sad mellem Moltke og Rix, og der var en meget bramfri tone, men også højt til loftet – på alle måder. Alt var muligt, og det var en fantastisk tid, der formede mig fagligt, og hvor jeg sammen med Rix lavede mange udstillinger. Den ligefremme facon og den brutalistiske arkitektur passede godt til mit vestjyske temperament.”
Udstillinger er arkitektur
Karen fik job på tegnestuen efter endt uddannelse i januar 1987, men rejste allerede året efter til Italien, hvor hun boede i 2 år. I midten af 1990’erne begyndte hun for alvor at lave udstillinger i eget navn. I begyndelsen mest af kommerciel art, fx messer, men senere for museer og institutioner, hvor det kuratoriske spillede en større rolle.
”Som disciplin er arbejdet med udstillinger ligesom arbejdet med arkitektur. Det handler om lys, rum, materialer, grafik, tektonik – og formidling af budskaber. Forskellen er, at du arbejder med det midlertidige i det, jeg kalder øjeblikkets arkitektur”, siger Karen Kjærgaard.
Intuition og et godt øje
Hun beskriver kerneopgaven som kurator som det at sætte sig ind i andres behov og understøtte et budskab, hvad enten man formidler noget til en bred eller smal målgruppe. Springet til at lave udstillinger af mere akademisk karakter om forskning og didaktik på Arkitektskolen Aarhus, hvor hun blev ansat som kurator i 2012 efter tyve års selvstændig praksis, var derfor ikke så stort, som man kunne tro; tilgangen og udfordringerne var de samme, selv om indholdet var nyt.
”Jeg havde ikke planer om at vende tilbage til skolen, men arbejdet har været rigt på faglige udfordringer og en stor grad af frihed og samarbejder med studerende og kolleger, i forsøget på at skabe en kultur omkring det at udstille. En kurators arbejde skabes ved nye sammensætninger af andres værker, og man skal derfor have en vis grad af ydmyghed. Samtidig skal man formidle det udstillede, så det forstås på nye måder. Det gør jeg ved at eksperimentere og teste uden at have et forudbestemt resultat for øje. En stor del af mit arbejde er således også intuition og øje for det muliges kunst. Og så elsker jeg at være på ’floor’ og bygge noget fysisk op sammen med studerende.”
Forklædt som mink
Den pragmatiske tilgang til arbejdet udvikledes i halvfemserne, hvor Karen fik overtalt 12 store virksomheder til at producere de møbler, hun havde tegnet til solo-udstillingerne My Private Home Collection og sidenhen My Private Garden, som blev vist på hhv. Dansk Design Center, Trapholt og Danmarks Designmuseum samt i Schweiz.
Virksomhederne bidrog hver med et produkt, som matchede deres kompetencer, men i en helt anden kontekst. På den måde finansierede hun de store kritiske udstillinger, som vakte opsigt.
”Alle møblerne kommenterede på dagligdagen og mine roller som selvstændig arkitekt, medhjælpende hustru og hjemmegående husmor. Alle husmorens remedier blev transformeret til kritiske kommentarer: Fejebakken blev til en fejebakkestol, kosten til et bord, skuresvampen til en seng og Mors forklæde blev udført i hvid mink af Birger Christensen. Opfølgeren My Private Garden så kritisk og humoristisk på vores anstrengte forhold til naturen gennem ufo-lignende webergrills og blå havetelte.
Der skal kød på bordet
Arbejdet har altid ligget i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og design, som fx da Karen var medkurator på udstillingen Danish Design At the House, der fejrede Sydney Opera Houses 40-års jubilæum i 2013. Eller da hun var ophavskvinden til Danish Crafts og kulturministeriets store satsning i Milano, MINDCRAFT, som hun kuraterede fra 2008 – 2010.
”Det med at pode arkitekturen med kunst og design fik jeg med fra min tid hos Friis & Moltke, men på en måde er det en del af mit dna, med en opvækst i et handelsmiljø iblandet en god portion ånd og kunst. Der skulle kød på bordet, men det handlede i lige så høj grad om musik og design.”
Leg og alvor
Når Karen Kjærgaard sammen med sit team slår dørene op til OPEN, årets arkitekturfestival på Arkitektskolen Aarhus den 7. september 2023, bliver det efter samme opskrift: Med en klar bevidsthed om de økonomiske rammer og en klar vision for det indholdsmæssige.
”Det er vigtigt, at vi med OPEN skaber en ny form for kritikalitet, som kan vendes til læring, så programmet ikke ender som simpel overførsel af information, ren æstetik eller ligegyldige power points. Jeg vil noget mere med arkitekturen. I sidste ende handler det selvfølgelig om økonomi. Der er et budget, og så må man få mest mulig værdi ud af det. Mange ender skal mødes og resultatet skal helst bringe os videre til et nyt sted. På den måde er mit arbejde som kurator rigt og privilegeret, og dagene er aldrig kedelige.”
Fakta