Velkomst
v/ Torben Nielsen, rektor på Arkitektskolen Aarhus
Åbning af Opening Arkitekturfestival 2021.
Åbning af Opening Arkitekturfestival 2021.
Arkitekturfestivalens moderatorer Kristoffer Lindhardt Weiss og Boris Brorman Jensen introducerer festivalen og temaet Staying With The Trouble. Økonom Kate Raworth er med på video.
Ifølge økonom Kate Raworth er kerneopgaven for økonomer i det 21. århundrede at finde løsninger på to globale udfordringer: fattigdom og overforbrug. Raworths budskab om at stoppe jagten på konstant vækst har vakt genlyd verden rundt, og hun giver her sit bud på, hvordan vi gennem arkitektur kan omsætte de radikale ideer til handling.
Med udgangspunkt i bogen og udstillingen ”Critical Care. Architecture and Urbanism for a Broken Planet (2019), lavet i samarbejde med Angelika Fitz, taler Elke Krasny om, hvordan arkitektur og urbanisme kan bidrage til at vække planeten til live igen. Som en del af oppositionen til mantraet om en stadigt voksende voksende økonomi, der er baseret på udnyttelsen af begrænsede ressourcer, udfordrer Elke Krasny arkitekturens grundbegreber og praksis med ”Caring for a Broken Planet”.
Elke Krasny (AT) er arkitekturteoretiker, kurator, skribent og professor (ph.d.) i kunst og pædagogik på Kunstakademiet i Wien. Hun har bl.a. modtaget Outstanding Artist Award for Women’s Culture.
Hvordan kan arkitektur som kritisk praksis møde tidens mange globale udfordringer? Er det muligt at udfordre ‘business as usual’ indefra? Arkitekt, forfatter og kurator Andrés Jaque mødes med arkitekturprofessor og -kritiker Niklas Maak i en udveksling af ideer, hvor de præsenterer forslag til fornyelse af arkitekturen som kritisk praksis.
Andrés Jaque (ES) er arkitekt, forfatter, kurator og grundlægger af Office for Political Innovation. Han har modtaget Frederick Kiesler Prize for Architecture and the Arts, en Sølvløve i Venedig (2014) og Dionisio Hernández-Gil Prize.
Niklas Maak (DE) er arkitekt, arkitekturteoretiker, professor (ph.d.), forfatter og kunstredaktør på Frankfurter Allgemeine Zeitung. Han har modtaget George F. Kennan Prize, Henri Nannen Prize og COR Prize for Architectural Critique.
Den britisk-israelske arkitekt Eyal Weizman har skabt et helt nyt felt indenfor arkitekturpraksis og -forskning ved bl.a. at se på, hvordan arkitektur kan være med til at afdække, rekonstruere og skabe beviser i efterforskningen af forbrydelser.
Eyal Weizman (UK) er arkitekt, professor (ph.d.), forfatter og grundlægger af Forensic Architecture. Blandt mange anerkendelser er Weizman optaget på listen ”100 Global Minds: The Most Daring Cross-Disciplinary Thinkers in the World” og har modtaget udmærkelsen Member of the Order of the British Empire.
Mød Anupama Kundoo i en samtale om tid. I en bevidst langsommelig proces udvikler Kundoo sit arbejde, der baserer sig på materialer med minimal indvirkning på miljøet. Med fokus på traditionelle håndværkstraditioner og byggemetoder insisterer hun på en arkitektur, der hviler på stærke sociale og humanistiske idealer i en praksis, hvor tiden får lov til at spille en rolle.
Anupama Kundoo (IN) er arkitekt og professor (ph.d.). Hun har modtaget flere Architect of the Year-priser og har skabt markant arkitektur, bl.a. Auroville i Indien, som har været vist på udstillinger på Louisiana og Arkitekturbiennalen i Venedig.
Moderatorerne Kristoffer Lindhardt Weiss og Boris Brorman Jensen opsamler dagens tema i en visionær paneldebat med dagens oplægsholdere.
Jenny Osuldsen præsenterer en række kontekstuelle undersøgelser og drøfter, hvorfor Snøhettas arkitektur er associativ snarere end symbolsk, kommentarer snarere end udsagn og holdninger snarere end design. Enhver historie, der bliver fortalt, er en delt oplevelse af nutidige forhold i en given kontekst, hvor den, der har pennen, også har magten.
Jenny Osuldsen (NO) er arkitekt, professor (æresdoktor) og partner i Snøhetta. Blandt tegnestuens projekter er ikonisk arkitektur på Times Square i New York, Biblioteket i Alexandria, Egypten, og King Abdulaziz Centre for World Culture i Saudi-Arabien, alle skabt under Osuldsens ledelse.
Tak for i dag.
Drinks og DJs.