REVERSIBLE TECTONICS

Ph.d.-projekt af Heidi Sørensen Merrild

Projektets vision er at skabe grundlag for et nyt udtryk i arkitekturen, baseret på reversible løsninger for fremtiden. En nytænkning af muligheder inden for materialer, konstruktionsteknikker og tektonik. Et ønske om at være detaljeret og samtidig skabe en samlende helhed i balance med naturens cykliske processer. Projektets særlige fokus på gentænkning af reversible tektoniske løsninger i præ-industrielle byggesystemer og moderne montagebyggeri sigter imod en cirkulær udnyttelse af traditionelle materialer tilpasset vore dages byggetekniske virkelighed.

Fladt kanvas

Der er en udfordring i den måde, vi tænker arkitektur på: ”Konstruktionen” og det arkitektoniske lag er ofte adskilt – og arkitekturen bliver et fladt kanvas, der skjuler konstruktionen. Vi tænker og bygger i lag, hvor det ’tektoniske udtryk’, dvs. den synlige sammenhæng imellem enkeltdelene, ofte ikke kommer til udtryk. Det betyder, at muligheden for at ændre, forandre og tilpasse bygningen over tid kompliceres.

Der er en sammenhæng mellem tektonikken og ressourceanvendelsen, herunder samspillet mellem materialer, komponenter og elementer i byggeriet. Den eksponerede tektonik tillader en aflæselighed, som ikke kun afslører en sammenhæng mellem materialer, struktur og udfyldninger i bygningen, men også fortæller om livsforløb og levetider.

’Reversibilitet’ – dvs. det forhold, at bygninger nemt kan skilles ad og genanvendes – og i yderste konsekvens vende tilbage til naturen uden at efterlade sig forurenende aftryk – definerer sammen med holdbarhed og funktionalitet det sammenhængende, tavse sprog i præ-moderne bygninger.

Reversibilitet defineres her som arkitekturens evne til at projicere brugen af materialer, elementer og komponenter inden for et større cyklisk perspektiv af bygbarhed eller som en del af en naturlig cyklus – uanset om det er uendelig genbrug eller naturlig nedbrydning.

En bygning skal sikre en udveksling med stedet og naturen. Den skal være forpligtet til at give noget tilbage, både i forhold til arkitektonisk kvalitet og miljømæssigt.

Tektonisk raffinement

Projektet sker i samarbejde med Friis og Moltke arkitekter, som har eksisteret siden 1954 og er stærkt forankret i den nyere danske arkitekturtradition. De har virket sideløbende med montagebyggeriet og har i flere projekter prøvet kræfter med montagediskursens muligheder, blot i en langt mere tektonisk raffineret og langtidsholdbar udgave end det forhadte ’kransporsbyggeri’.

Friis og Moltke er især kendt for deres evne til at kombinere naturlige materialer som træ, tegl og beton på måder, hvor materialernes naturlige egenskaber har en fremtrædende plads, og hvor robusthed og langtidsholdbarhed er blevet efterstræbt.

Projektet er optaget af at videreføre og revitalisere denne tradition under særlig hensyntagen til materialernes fodaftryk. Kombinationen af lette (træ) og tunge (tegl og beton) materialer møder særlig resonans i de aspekter af den præ-industrielle bygningskultur, hvor eksempelvis træ og tegl indgik i reversible byggesystemer, der kunne samles og adskilles. Dette i en grad, der har muliggjort, at vi i dag kan studere og tage ved lære af denne byggeskik.