Ad hoc praktisk, håndværksmæssig, hjælp søges til Design-People og deres kontorfællesskab - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Ad hoc praktisk, håndværksmæssig, hjælp søges til Design-People og deres kontorfællesskab

Ad hoc praktisk, håndværksmæssig, hjælp søges til Design-People og deres kontorfællesskab

Udgivet 29.02.2024

JOBOPSLAG – STUDIEJOB

Søges – Praktisk hjælp til Designstudio og Kontorfællesskab

Er du studerende med hænderne skruet godt på? Har du flair for håndværksarbejde (og måske en passion for design?) Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Design-People søger vi til vores kontorfællesskab en eller to studerende, der kan hjælpe os med en række praktiske opgaver. Vores behov dækker et bredt spektrum af aktiviteter, fra at flytte og tilpasse inventar, sætte hylder op, male, til at hjælpe med at bygge inventar, mockups og modeller – kort sagt, diverse praktiske gøremål efter behov til både interne og kunderelaterede projekter.

Vi tilbyder:
• Fleksible arbejdstider, som hovedsageligt kan tilpasses uden for normal studietid
• Timelønnet beskæftigelse
• Mulighed for at arbejde i et kreativt og inspirerende miljø
• Indblik i arbejdet med den lille designskala
• Nogle ganske søde kollegaer… 

Arbejdstid:
Arbejdstiden vil være opgaveafhængig og variere. Der kan være perioder med lidt eller ingen opgaver, mens andre perioder kan byde på mere omfattende opgaver. Vi tilstræber at tilpasse arbejdet, så det ikke forstyrrer din normale studietid.

Om Design-People:
Hos Design-People har vi siden 2005 arbejdet med design af fysiske og digitale produkter og de brugerrejser som forbinder det hele (tjek www.design-people.com, eller scan QR koden nedenfor).

Vi holder til på Vesterbro Torv 3, 3.sal, hvor vi foruden vores eget team huser 4-5 andre virksomheder.

Sådan ansøger du:
Er du interesseret i at blive en del af vores team? Send en kort ansøgning/CV til Penny på job@design-people.com med ”studiejob” i emnefeltet, eller giv et ring til hende på 88 88 39 39.

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt, senest 3. marts.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere

© — Arkitektskolen Aarhus