- HOME
- /
- Architectural Intern @ BIG
På vores kontor i København er vi altid på udkig efter talentfulde og motiverede danske arkitektstuderende, som er ivrige efter at lære og udvikle deres færdigheder. Som praktikant hos BIG vil du opleve et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø i et internationalt kreativt fællesskab. Du vil arbejde sammen med, og lære af, nogle af de bedste arkitekter i verden og deltage i spændende projekter, sociale arrangementer, kurser og meget mere.
Du vil få din daglige gang på vores nye selv-tegnede hovedkontor i København sammen med 300 kolleger, men som Architectural Intern bliver du en del af et lille projekt team og kommer til at arbejde på projekter af varierende type, størrelse og lokation. Praktikken vil hjælpe dig med at udvikle og forbedre dine design-, kommunikations-, tekniske og konceptuelle færdigheder, samtidigt med at du bidrager til udviklingen af de projekter du bliver en del af. Hos BIG har du store udviklingsmuligheder – over en tredjedel af vores nuværende arkitektmedarbejdere startede med at arbejde her som praktikanter.
Til dagligt vil du arbejde i programmerne Rhino eller Revit og Adobe Suite og det forventes at du i forvejen har gode færdigheder i disse programmer. Du vil hjælpe til med produktionen og udviklingen af design forslag, producere diagrammer, tegninger, virtuelle og fysiske modeller og visualiseringer til projekterne du arbejder på. I løbet af din praktikperiode vil du blive udsat for mere og mere selvstændigt arbejde, løse tekniske- og designmæssige udfordringer og være med til at tage beslutninger angående det endelige design af det projekt du arbejder på. Du vil lære om produkter, materialer og byggemetoder i EU og globalt og du vil observere og til tider deltage i møder med ledelse, projektinteressenter, lokale myndigheder, godkendelsesinstanser og underrådgivere.
Hos BIG er man som praktikant aktivt deltagende i designprocessen, skitserer og udvikler ideer på lige fod med mere erfarne medarbejdere. Vi prioriterer vores praktikanter højt og sørger for en bred fordeling af opgaver. På kontoret lægger vi vægt på sammenhold og opmuntrer til at alle ansatte føler ejerskab over den arkitektur der bliver skabt.
Lad os sammen give form til fremtiden!
NB: Dette praktikopslag henvender sig kun til arkitektstuderende på KADK og Årkitektskolen Århus som skal i 5 måneders praktik på 6. semester.
Krav:
• 5 måneders fuldtidspraktik på 6. semester.
• Være nuværende studerende. Færdiguddannede kan ikke komme i betragtning som praktikanter.
• Have kendskab til og erfaring med følgende: Rhino, Revit og Adobe.
• Have en fleksibel og åben indstilling til nye måder at arbejde på.
• Kunne tage initiativ på baggrund af retningslinjer eller instruktion.
• Have gode kommunikations- og samarbejdsevner.
• Tale flydende engelsk.
Som Architectural Intern, vil du:
• Deltage i et af vores internationale eller danske projekter.
• Samarbejde i tværfaglige teams.
• Få et netværk med erfarne fagfolk.
• Skabe nytænkende arkitektur.
• Omdanne kreative ideer til praktiske løsninger.
• Integrere bæredygtighed i arkitektoniske projekter.
• Anvende digitale værktøjer til avanceret design og modellering.
• Udvikle gode præsentationsevner inden for design.
• Kommunikere designkoncepter overbevisende.
• Inddrage lokale kulturelle forhold i arkitekturen af projekterne.
• Forstå globale arkitektoniske sammenhænge.
• Omfavne en kultur af kritik og forbedring.
BIG tilbyder:
• Et fuldtids praktikophold i vores nye og selv-tegnede hovedkontor i København.
• Et ungt og socialt miljø med mange sociale arrangementer.
• En mangfoldig gruppe af kolleger bestående af arkitekter, konstruktører, ingeniører og specialister med mere end 45 forskellige nationaliteter.
• Stort udvalg af virksomhedsfordele.
• Fleksibel frokost ordning med lokal og frisklavet mad.
• Honorar der følger Danske Arkitektvirksomheders anbefalinger.
Ansøgning:
Upload venligst dit CV, portefølje og motiverede ansøgning. Ansøgninger uden portefølje, URL til portefølje eller QR-koder vil ikke blive taget i betragtning. Samtaler afholdes løbende.
Ansøg via vores hjemmeside https://big.dk/careers
Diversitet har været en del af vores DNA siden BIG’s grundlæggelse. En mangfoldighed af forskellige kulturer og baggrunde skaber nye perspektiver og leder til fantastiske opdagelser. Hos BIG fejrer og støtter vi mangfoldighed, fordi det gør vores team, arbejde og det byggede miljø bedre. Vi er stolte af at være en socialt ansvarlig arbejdsplads med lige beskæftigelsesmuligheder, og tager aktiv handling for at ansætte på lige vilkår uanset race, farve, herkomst, religion, køn, nationalt ophav, seksuel orientering, alder, borgerskab, ægte-status, handicap og kønsidentitet.
Bliv en del af BIG!
BIG er en gruppe på over 700 arkitekter, ingeniører, planlæggere, opfindere, forskere og forretningsfolk fra hele verdenen som holder til i vores kontorer i København, New York, London, Barcelona og Los Angeles. Vores opførte projekter spænder fra den mest mangfoldige urbane legeplads og en Michelin restaurant – til socialt boligbyggeri og en skole iblandt Færøernes frodige fjorde. Vores vision spænder fra at rejse med supersonisk fart med Hyperloop One til at bo i flydende byer og en dag på Mars! Selvom vi ledes af en gruppe af dygtige partnere, directors og associates – er et fladt hierarki og hold-ånd afgørende for vores BIG økosystem. Vi er smitsomt ambitiøse og forenede af vores fælles mission om at give form til den verden vi ønsker leve i og at give form til vores fremtid ét projekt ad gangen…
Vi er opsatte på at skabe og opretholde en fed arbejdsplads hvor vi har lyst til at være og vi arbejder hele tiden på at blive bedre og bedre til det vi gør.
Læs mere om os på Big.dk