Arkitektpraktikant hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Arkitektpraktikant hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Arkitektpraktikant hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Udgivet 6. oktober 2026

Er du vores næste arkitektpraktikant?

I 1922 grundlagde arkitekten Vilhelm Lauritzen tegnestuen med en klar overbevisning om, at arkitektur er for alle og ikke kun for de privilegerede. Han var optaget af lyset og mennesket i arkitekturen og arbejdede ud fra princippet om, at form skulle følge funktion.

I mere end 100 år har Vilhelm Lauritzen Arkitekter videreført denne tilgang og skabt arkitektur med mennesket i centrum.

Vi er optagede af at bygge til mennesker, imødekomme fremtidens behov og transformere den eksisterende bygningsmasse. Vores projekter spænder bredt, og vi tegner alt fra boliger og skoler, til supersygehuse og universiteter.

Vi tror på, at arkitektur skal være menneskelig, relevant og omstillingsparat – også når fremtidens behov forandrer sig.

Vil du være med?

Tegnestuen ligger i et tidligere pakhus i Københavns Nordhavn med udsigt over havnens indløb. Her arbejder omkring 140 arkitekter, konstruktører og specialister sammen i et stort fællesskab med en uformel omgangstone og en flad organisationsstruktur.

Som praktikant bliver du en del af den daglige praksis og indgår i et projektteam. Du kommer til at arbejde med alt fra skitsering, model og tegningsarbejde, samt være med til interne og eksterne møder.
Du får dygtige og erfarne arkitektkollegaer omkring dig, som gerne deler ud af deres viden og hjælper dig med at få et godt, måske dit første, møde med arkitektbranchen. Ved praktikstart får du en mentor, der tager godt imod dig og hjælper dig med at få en tryg og rar start.

Vi ser gerne, at du har kendskab til programmer som Rhino, Enscape og Adobe-pakken og at du er motiveret og har lyst til at blive en del af vores fællesskab.

Dét med småt

Praktikopholdet varer fire måneder og er henvendt bachelorstuderende. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inklusive betalt frokost. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og en økonomisk erkendtlighed ved afsluttet forløb i henhold til SU-loven.

Send os dit CV og portfolio samt din ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du vil være praktikant hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere

© — Arkitektskolen Aarhus
...