Gjøde & Partnere Arkitekter søger praktikant til foråret - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Gjøde & Partnere Arkitekter søger praktikant til foråret

Gjøde & Partnere Arkitekter søger praktikant til foråret

Udgivet 19.09.2023

Vi er en ung og alsidig tegnestue i Aarhus, som søger en praktikant til foråret 2024. Hos Gjøde og Partnere Arkitekter beskæftiger vi os med en bred vifte af projekter, fra byrumsinstallationer og udstillingsdesign til byggeri og planlægning.

Som studiemedhjælper hos os vil du tage del i alle aspekter af tegnestuens arbejde. Du vil være tilstede på morgenmøder og hele tiden have et indblik i alle projekter på tegnestuen.

Dine arbejdsopgaver vil være mangfoldige og forskelligartede; fra skitsering, modellering, design og layout til projektstyring, mødevirksomhed, besigtigelse og opmåling.

På tegnestuen er vi altid på udkig efter nye idéer og projekter. Vi ønsker at finde en praktikant med gå-på mod og engagement. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Hvis det lyder som noget for dig, så send os din portfolio til anne@gpark.dk markeret med ”praktikant” i emnefeltet. Du er også meget velkommen til at sende os eventuelle spørgsmål pr. mail.

Du kan se meget mere om tegnestuen og vores projekter på www.gpark.dk eller på vores instagram.
Vi glæder os til at høre fra dig!

© — Arkitektskolen Aarhus
...