- HOME
- /
- Kom i praktik som Adfærdsarkitekt
Praktik i TOGETHER Architecture
Er du interesseret i, hvordan arkitektur påvirker mennesker? Og vil du arbejde i den mindre skala med forskelligartede projekter, der har fællesskab som omdrejningspunkt, og arkitektur der gør en forskel for mennesker?
Vi er en arkitektvirksomhed, der skaber markante resultater for mennesker gennem adfærdsarkitektur. Vores formål er at øge virksomheders produktivitet og menneskers livskvalitet. Vi arbejder i en unik partnerbaseret samarbejdsform og sidder typisk ikke overfor vores kunder, men ved siden af dem. Vi er voldsomt optaget af fremtidens arbejdsliv, og eksperimenterer i samarbejdsformer som sprint og dedikeret fordybelsestid. Og rådgiver vores kunder om, hvordan de kan skabe de bedste betingelser for deres medarbejdere.
Vi er et erfarent team med kontor i Læderstræde ved Gammel Strand. Som organisation er vi meget agile, og sammensætter altid det mest relevante team til den enkelte opgave. Vi er drevet af slutbrugerens oplevelse, og af at kundens strategiske ambitioner bliver realiseret.
Together Architecture består af 2 partnere; Frederikke Aagaard og Anne Marie Tommerup. Frederikke er uddannet arkitekt, er ofte moderator på faglige arrangementer og elsker det kreative arkitektarbejde. Anne Marie, uddannet arkitekt og MBA, er en erfaren projektleder og elsker at arbejde tæt sammen med kunderne. Derudover har vi et hold, der hjælper os med alt fra teknisk tegning, til fremtidsforskning og 3D visualisering.
Vores kunder er små og store virksomheder i alle brancher. Vi indtænker bæredygtighed i alt, hvad vi laver. Vi ejer en stor indsigt og inspirerer gerne. Vi foreslår miljøbevidste valg og har et omfattende materialebibliotek, som vi bruger meget aktivt i dialogen med vores kunder.
Dine opgaver vil være:
• Udarbejdelse af 2D/3D CAD tegninger
• Kundemøder
• Research på materialer
• Kreativ udvikling
Du er åben og optimistisk. Dygtig til planløsninger og rumlige koncepter. Har en Bachelor i Arkitektur eller Design. Er ikke bange for at sige tingene som de er. Er interesseret i at lære noget og skrive dansk til perfektion. Og har lyst til at være en del af en mindre virksomhed, hvor opgaverne er mangeartede og forskellige.
Vi leder efter dig, der vil i fuldtidspraktik hos os!
Skriv til: amt@togetherarchitecture.com – send gerne motiveret ansøgning og portofolio inden d. 01.05.2024.