Læsø Verdensarv Logo-konkurrence - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Læsø Verdensarv Logo-konkurrence

Læsø Verdensarv Logo-konkurrence

Udgivet 12.04.2023

Læsø Verdensarv Logo-konkurrence

Læsø arbejder på at blive optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Derfor arrangerer vi en logo-konkurrence med en præmie på kr. 10.000,- doneret af Nordjyske Bank.
Konkurrencebetingelser:

• Et logo, der symboliserer både tanghuse og saltsyderier
• Logoet skal kunne anvendes ved alle typer kommunikation, både elektronisk og trykt
• Logoet skal fungere ned til en størrelse anvendelig til visitkort
• Evt. skrifttype skal kunne anvendes i tekstmateriale i øvrigt – eller der skal være et forslag til en
matchende skrifttype Tider:
• Deadline for indsendelse af forslag: 1. august 2023

Offentliggørelse og presse:
• Vinderforslaget offentliggøres på Saltets Dag, den 15. september 2023
• Vinderen inviteres til Læsø med mulighed for selv at fremlægge forslaget
• I forbindelse med offentliggørelsen sendes pressemeddelelse til Nordjyske Medier (LæsøPosten)
samt til lokale medier i relation til vinderen

Vi planlægger konkurrencen afholdt med bl.a. flg. elementer:
• Nedsættelse af dommerpanel med to professionelle reklamefolk og to fra Læsø Verdensarvs
bestyrelse.
• Udvælgelse af vinderen offentliggøres i medier og på Saltets Dag, 15. september 2023.

Med venlig hilsen
Torbjørn Ydegaard
Læsø Verdensarv Aps
M: 4410 3062
E: torbjoern@ydegaard.dk

Bilag:
• Kort beskrivelse af tanghuse og saltsyderier

Tanghuse og saltsyderier

Det geologiske grundlag
Geologisk består Læsø af strandsand, der ligger på en stor klump ler. Når de flade strandenge mod syd oversvømmes af havvand, bliver noget af det stående i sandet som salt grundvand, idet det pga. leret ikke kan trække væk.
Solen fordamper derefter noget af vandet, og saltholdigheden i det resterende vand stiger. Når processen gentages med oversvømmelser og fordampning kan saltholdigheden komme op på 10-15% modsat havvandets ca. 2,4% – grundvandet bliver hypersalint.

Saltet
Omkring år 1200 begyndte cisterciensermunke, på foranledning af kongen, at syde det hypersaline grundvand, dvs. varme det op til ca. 800 C, hvor saltet begynder at krystallisere.
Til at gøre arbejdet inviterede man bønder til Læsø. Her fik de jord at dyrke og bo på, og skulle betale med salt. De var frie bønder, ikke underlagt en herremand.
Salt var en vigtig ressource og handelsvare, så der var gode penge i denne før-industrielle industri.
I dag er der kun de mange tomter, med lave forhøjninger i landskabet, tilbage efter den oprindelige saltsydning – samt det rekonstruerede saltsyderi, der har udviklet sig til en af Læsøs store arbejdspladser.

Øko-katastrofen
Saltproduktionen gik fint de første 300 år. Kirken regulerede skovhugsten, så der altid var tilstrækkelig brænde til saltsydningen.
Med Reformationen i 1536 gik det galt. Kongen overtog kirkens ejendomme, men formåede ikke at regulere skovdriften. Så læsøboerne drev rovdrift på skoven – og efter godt 100 år var den væk.
Saltproduktionen ophørte, mændene tog ud at sejle og kvinderne fokuserede på et magert agerbrug.
Da man brugte lyng og lyngtørv til brændsel og jordforbedring, blotlagde man sandet og startede en sandfygning, der lagde store landbrugsarealer øde.

Tangtagene
Hvornår man begyndte at tænge (man tænger med tang, hvor man tækker med strå) sine tage, ved vi ikke. Men der var og er ikke strå nok på Læsø til tækning. Derfor begyndte man at bruge ålegræs (”tang”).

Her skal ikke redegøres for teknikken ved tængning, men resultatet er et tag på godt 1 meters tykkelse, der hænger med over muren. Der skæres ud til vinduer og døre.
I dag er der godt 30 tanghuse tilbage på Læsø, og de udgør den væsentligste synlige kulturarv på øen. Få andre steder i verden benytter man ålegræs i tagkonstruktioner, men ingen steder i verden anvendes den teknik – med dens særegne resultat – læsøboerne udviklede.
Sammendrag
Læsøs historie er således historien om en givtig førindustriel saltproduktion, en menneskeskabt
økokatastrofe, et magert agerbrug og innovative tiltag for at overkomme kummerlandskabets udfordringer.
For Læsø Verdensarv er tangtagene det primære, for de er det mest konkrete udtryk for historien.

Se endvidere linket til Kulturministeriet – Nyheder 15.10.2021

Yderligere oplysninger og fotos kan rekvireres på torbjoern@ydegaard.dk

© — Arkitektskolen Aarhus