Nordpil Arkitekter søger praktikanter - Arkitektskolen Aarhus Skip to main content
  • HOME
  • /
  • Nordpil Arkitekter søger praktikanter

Nordpil Arkitekter søger praktikanter

Udgivet 10.09.2024

Nordpil Arkitekter søger konstruktør- og arkitektpraktikant til København og Aarhus

Nordpil Arkitekter arbejder med at bevare og transformere den danske arkitektur, vi beskæftiger os især med boliger og enfamiliehuse, men arbejder også indenfor kultur og læring. Vi arbejder i tæt dialog med vores bygherre og sætter proces og den byggede arkitektur højt.

Hos Nordpil vil du få erfaring indenfor forskellige projekter i alle byggeriets faser, fra skitseprojekt til udførelse. Vi har fokus på, at alle praktikanter lærer om arkitektur og byggeri i praksis og de indgår aktivt i vores daglige arbejde.

Som praktikant hos Nordpil vil du blive en del af et tværfagligt projektteam med både arkitekter og bygningskonstruktører. Vi vil følge dig og give designfaglig sparring og evaluering under hele praktikopholdet. Som praktikant kan opgaverne variere fra indledende skitsering, konkurrencer og bearbejdning i projektering. Du får mulighed for at blive tilkoblet flere projekter, hvor du vil få ansvar for dine egne opgaver, og hvor der er mulighed for at arbejde med projektet i detaljer.

Vi forventer, at du er kreativ, selvstændig og initiativrig. At du kan indgå i vores tegnestue og har gode samarbejdsevner. At du er interesseret i transformation, tilbyg og ombygninger og i arkitektur i den mindre skala. Vi ser gerne, at du som arkitektstuderende kan tegne 3D modeller og lave renderinger. Som konstruktør er det vigtigt, at du kan arbejde i Revit – vi hjælper dig selvfølgelig hen ad vejen.

Ansøgning, cv og evt. portfolio sendes til info@nordpil-arkitekter.dk

Læs mere

© — Arkitektskolen Aarhus